Sommer opladning

IMG_1815.jpeg

 

Kalenderen viser den 20. Juli, og jeg er halvvejs i min sommerferie.

Det er rigtig, rigtig mange år siden, jeg har holdt en sammenhængende 4 ugers ferie. 

For ligesom at toppe mit valg af lang sommerferie, har jeg besluttet mig for, at lave INGENTING!

Og det går overraskende godt! 

Jeg skulle lige vænne mig til ikke at have dårlig samvittighed over at ligge i sengen til kl. 10, eller måske 11 om formiddagen, læsende i en bog, som alt for længe havde kaldt på mig fra reolen.

For derefter langsomt at bevæge mig ud i køkkenet, presse en frugt- eller grøntsagsjuice,  fortsætte ud på tagterrassen – ud i solen for liiiige at snuppe 1 times tid med juicen i den ene hånd og kaffen i den anden.

Om eftermiddagen kan jeg, hvis bølgerne går højt, svinge mig op til en tur i Eventyrhaven og dyrke lidt yoga…. For derefter at måske snuppe en lur på før omtalte terrasse… 

Og så var der jo lige den serie på DR2, jeg ikke havde haft tid til at se, da den oprindelig løb over skærmen. Så hvorfor ikke lige nuppe 4 afsnit i træk og falde i søvn, mens øjnene søger tilbage fra firkantet til oval form.

Sove som en drøm og vågne op, for at stort set at gentage det netop beskrevne.

Og det bedste er, at jeg ikke har dårlig samvittighed! 

Ikke at foretage sig noget, kan være spild af tid, eller det kan være en nødvendighed, en kunstform, en oplader – et åndehul i en pakket hverdag og kalender. 

Jeg indrømmer… det er ikke særlig Instagram venligt. Jeg tror det eneste billede jeg har postet i min ferie, var et lidt “naughty” billede af en Samsø kartoffel med associationer, der blev lagt fotogent til rette på mit køkkenbord, inden den røg i gryden, som tilbehør til min simple aftensmad.

Hvile er nok den mest undervurderede aktivitet man kan flashe for omverdenen. Hvem gider se på en uredt seng og morgenhår? Heldigvis ingen, så man er dejlig fri for at stresse over at dokumentere begivenheden.

Når det eneste der “forstyrrer” er sollyset om morgenen og den stille regn på taget om natten, får hjernecellerne lov til at afspadsere al den overtid de har sparet op. 

Well, jeg har haft – og får et par sommergæster på besøg, og det glæder jeg mig naturligvis til. Men de skal ikke forvente den store service!

Her på 4. Sal med ubegrænset kig til himlen tager vi sommerferie alvorligt, og følger Zen Masterens råd til sin elev, der ønskede at kende vejen til “Enlightment”:

“Når du er sulten, spis; når du er træt, sov”.

7fa4d012dc8ea6527d8b0b0cd05bf6d0--snoopy-love-charlie-brown-snoopy

God sommer 

Ulla Upma Kaur Steen

Reklamer

At gå hele vejen

IMG_3111

Om en lille måned er det eksamenstid for eleverne på 2. årgang af Yogalærer uddannelsen “Essensen af Yoga.”

Det er både opløftende og vemodigt på en gang. Opløftende, fordi jeg med stolthed sender en flok super dygtige yogalærere ud i verden og et nyt hold starter om en uge. Vemodigt, fordi jeg oprigtig kommer til at savne dem!

Jeg er dybt taknemmelig for at have fået lov til at guide disse skønne sjæle gennem et år!

At gennemføre en yogalæreruddannelse er ikke “a walk in the park.” Det er hårdt arbejde, både fysisk og mentalt. Det er en livsforandrende proces. Når de 12 måneder er gået, og man efter en veloverstået eksamen, står med eksamensbeviset i hånden, har man et solidt fundament af viden. Men at mestre det man brænder for, kræver 10.000 timers øvelse. Så rejsen er først lige begyndt.

Selvudvikling

En yogalæreruddannelse er et rum, hvor man kan forære sig selv den samme opmærksomhed, som man i hverdagen giver familien, vennerne eller jobbet. Her, i dette læringsrum, kan opmærksomheden samles om ens egen udviklingsproces.

Jeg ved det lyder som en cliche, men det er lige præcis her, vi har muligheden for at finde os selv. Indløse “billetten” til forandring på et højere og dybere plan.

At finde sig selv er ikke sådan bare lige…..  hengemte og støvede pust fra fortiden vil dukke op og blande sig med nye erkendelser. Ofte vil det opleves som to skridt frem og et tilbage.

Der vil også være delelementer i en yogalæreruddannelse, som den enkelte elev anser som mindre væsentlige i ens forestilling om det at være yogalærer. Måske har man en forventning om en meget fysisk anlagt praksis, eller måske søger man primært mod yogaens spirituelle lag. En veldisponeret yogalæreruddannelse bør favne det hele. Det er præcis som isbjerget – 10% er synligt og 90% er gemt under overfladen.

Her kan gruppeenergien være en stor hjælp. Deltagerne på en yogalærerddannelse er ofte sammensat på tværs af alder, fysisk styrke og særinteresser. Fællesnævneren er åbenhed og nysgerrighed. Det viser sig ofte, at det eller den man ved første øjekast vurderede som uinteressant, kan blive det eller den, man lærer mest af.

Fællesskab og venskab – en mental multivitamin

Når vi taler om gruppeenergien, er det fantastisk at opleve de tætte bånd der bliver knyttet – og ikke mindst, hvordan de bånd fortsætter med at være vævet sammen, lang tid efter uddannelsen er stoppet.

De oplevelser der deles, er meget mere værdifulde, end noget man nogensinde kan købe for penge.

At gennemføre en yogalæreruddannelse er en intim og tillidskrævende proces, hvor der skabes et rum fyldt med kærlighed og støtte til hinanden.

Man lærer at vokse gennem konstruktiv kritik, der serveres i sand omsorg og kærlighed.  Uden oprigtig interesse i hinanden, risikerer fællesskabet blot at blive overfladisk og ligegyldigt.

For mit eget vedkommende elsker jeg ros og bekræftelse lige så meget som andre mennesker. Jeg er dog samtidig dybt taknemmelig for de mennesker i mit liv, der elskede mig så højt, at de turde råbe vagt i gevær, når jeg var på kollisionskurs med mig selv eller mine omgivelser. Det var selvfølgelig ikke rart i situationen, men resultatet blev, at jeg ikke behøvede at gå en frygtelig lang omvej for at nå mine mål.

Jeg husker en præst engang sagde: “Synd udspringer af frygt. Vi griber til det nærmest mulige i afmagt over ikke at gøre det bedre end vi gør. Vi er ikke små modbydelige sataner, men afmægtige fnug”

Nu taler vi ikke så meget om synd i yogaen som et religiøst begreb, der forudsætter gudstro, men mere om de små og store “synder” vi som “afmægtige små fnug”…. som helt almindelige mennesker i en kompleks verden, hver eneste dag konfronteres med. Det ubevidste, det mørke, Kali energien.

Derfor er det befriende at der findes “fyrtårne”, der kan guide os, mod en mere sikker og direkte vej til målet.

Det vi lærer på yogamåtten, tager vi med i vores dagligdag også udenfor yogastudiet, og det gør en kæmpe forskel i vores eget liv og for de mennesker, der er tæt på os

At være yogalærer handler ikke om at møde op til en yogasession og recitere et yogasæt  eller Patanjali´s 8 foldige vej. Det handler om at se eleven/mennesket der hvor vedkommende er i sin udvikling og give støtte og hjælp, når vedkommende er ved at give op.

 

Ulla Upma Kaur Steen

Jul, Yoga og Spiritualitet

Jul, Yoga og Spiritualitet

Af Yogalove blogger Ulla Steen

Den 24. december fejrer vi fødselsdag for en Siddha, en fredsbebuder – en spirituel mester, som blev født for ca. 2018 år siden.

Det budskab som dengang blev bragt til menneskeheden, var meget lig det, som buddhistiske munke, indiske guruer og Dalai Lama for den sags skyld, har til vor tids mennesker….. Enkelhed, ydmyghed og næstekærlighed.

Tab af tro og spiritualitet

Da vores Siddha blev født i år 0, var Romerriget i opløsning på grund af dekadence,
materialisme, sociale og religiøse forandringer. Det ligger snublende nært at trække en parallel til vores tid. Når troen og spiritualiteten skubbes længere og længere bort til fordel for grådighed og umenneskelighed, er der en stor risiko for, at det enkelte menneskes eneste mål i livet er drevet af begær, arrogance, hovmod, griskhed og jalousi.

Som gøgleren og filmskaberen Erik Clausen udtalte i et interview: “ Den største ulykke for os moderne mennesker er, at vi lever uden Gud” Hermed mener han nok ikke bogstavelig talt Gud, men måske mere vores mangel på åndelige, menneskelige og sociale værdier.

Idealmennesket

På byzantinske malerier af Jesusbarnet og Jomfru Maria, vil de ofte være afbilledet
med en halo (glorie) om hovedet. Det signalerer til beskueren, at her har vi at gøre
med et helt specielt menneske, ofte i forbindelse med uegennyttig livsførelse.

Det fremstiller idealmennesket, lyset og det ufejlbarlige.

Det findes desværre nok ikke i rendyrket form. Søger man det, ligger hykleriet lige for.

Det vidste vores Siddha fra år 0 godt. Men han vidste også, at vi alle rummer den samme mulighed for at lyse.

Som Yogi Bhajan siger: “Everybody is a candle, true. But everybody is not lit”

Det kræver øvelse… en fast og stabil spirituel praksis at få “lys i pæren”, da vi som mennesker er i evig konflikt os selv. En konflikt mellem egoet og altruismen. Et emne utallige digtere, forfattere og filmskabere har beskæftiget sig med, da det ræsonnerer i alle menneskelige livsvilkår.

Det eneste værn mod at lade det mørke få overtaget, er et stabilt og vedvarende arbejde med sig selv. Vi alle rummer “the dark side” og den eneste måde vi kan bekæmpe det, er ved at kigge indad, og forstå os selv og dermed andre. Som det siges klart og tydeligt i 1. sutra i Kundalini yogaens 5 sutras: “Recognize that the other person is you”

Meditation

I Kundalini Yoga har vi et begreb som hedder The Arcline, hvilket kan sammenlignes
med de ikoniske afbildninger af den lysende cirkel omkring hovedet på helgener, guder og guruer. The Arcline er den 6. “krop” i “The Ten Bodies”, som er en eksistentiel lære om det at være menneske på mange planer, ikke kun det fysiske. En stærk Arcline betyder, at man har integritet og autencitet og ikke kun leverer tomme ord og floskler, man omsætter ord til handling, til gavn for sig selv og sine medmennesker.

Du kan ikke købe dig til autencitet og integritet. Der er kun en vej og den går gennem fordybelse, meditation og selvforståelse. Det har vise mænd og kvinder vidst i alle tider. Det er ikke breaking news. Min julegave til dig er en meditation til at styrke din Arcline. Den passer så fint ind i julens budskab, så sæt dig på din yogamåtte eller i en blød stol, luk øjnene og tag et par dybe åndedræt.

Sæt musik på anlægget – gerne “Wahe Guru – Connection and Intuition” med Mirabei

Ceiba fra albummet “Sacred Love Meditations” Følg den vedlagte meditations “opskrift”, og den gode julestemning vil stige i takt med hver Wahe Guru, som oversat betyder, at gå glædesfyldt fra mørke til lys – fra ignorance til forståelse.

Bare et lille godt råd, som alternativ til at spurte rundt med stress og overtræk på
kontoen.

God Jul

Ulla Upma Kaur Steen

 

Meditation for rensning af “The Arcline” og Karmiske ophobninger

Undervist første gang af Yogi Bhajan August 1996.

Siddestilling og mudra: Sid i Easy Pose med ret ryg. Lad overarme og albuer være afspændte og lad underarmene strække lige ud fra kroppen. Håndfladerne åbne og pegende op mod himlen. Lad nu håndfladerne samle sig til en lille skål og placer dem ca. 10 cm over knæene.

Bevægelse: Skub armene op, stræk hænderne og armene så langt bagover skuldrene som du kan. Det er lidt ligesom du løfter vand op fra punktet over knæene og kaster det bagover dine skuldre, mens du giver et lille skub med håndleddene.

Gentag bevægelsen. Bevægelsen er blød, elegant og flyder med musikken og mantraet Wahe Guru.

Du kan chante mantraet Wahe Guru mentalt eller bruge din stemme.

Drishti: Øjnene er lukkede

Afslutning: Tag en dyb indånding og stræk din hænder og arme så langt tilbage i bevægelsen som muligt. Hold din indånding 10-15 sekunder. Udånding. Gentag 3 gange og afspænd i hele kroppen. 

Tid:11 – 31 minutter

 

 

Den tid på året

img_0511.jpg

Titlen til dette blogindlæg er hentet fra en dansk julefilm, som er aktuel i biograferne lige nu. En tragikomisk film, som udstiller en familie samlet juleaften, alle med de bedste hensigter, men som desværre ender i kaos og misforståelser.

Det er ikke alle familier, der er samlet dagligt. Ofte bor man i hver sin ende af landet, måske endda i hvert sit land.
Selvfølgelig er verden blevet mindre, og man kan mødes over Facetime eller Skype, men det er bare ikke det samme som at tilbringe flere dage under samme tag med juleopkørte børn, veganere og carnivorer, sammenbragte familiers juletraditioner, der skal samles i harmoni og julefred.
Uanset hvor oplyst man føler sig, med – eller uden – mange år med yoga, meditation og selvudvikling, er det lige her, man kan teste sig selv på evnen til at kontrollere åndedrættet og udsende tilgivende og accepterende vibrationer.

Fablen om Frøen og Skorpionen.

En dag sad en skorpion og kiggede rundt på det bjerg hvor han var født og opvokset. Han besluttede sig for at der skulle ske en ændring i hans liv, så han drog ud på en rejse og kom her til en flod.
Floden var bred og med voldsomme strømhvirvler, og han kunne ikke svømme over. Lige før han opgav og ville returnere til sit bjerg, så han en frø på den anden side af floden. Han råbte “Halloooo hr. Frø – vil De være så venlig at give mig et lift over floden?”
Frøen svarede tilbage: “Hmmm…hr. Skorpion. Hvordan kan jeg vide at du ikke vil slå mig ihjel?”
“Fordi”, svarede skorpionen… “Hvis jeg slår dig ihjel, så dør jeg jo selv, da jeg ikke kan svømme!”
Det gav egentlig meget god mening, tænkte frøen, men for at være helt sikker spurgte frøen  “Hvad så når vi kommer tæt på flodbredden? Vil du så ikke slå mig ihjel?”
“Ahhh….” sagde skorpionen med sukkersød stemme. “Når du har været så venlig at svømme mig over, vil jeg da ikke slå dig ihjel som tak”
“Ok” sagde frøen “Så kommer jeg og henter dig.” 

 Skorpionen kravlede op på ryggen af frøen og de begyndte deres færd over floden.  Skorpionen satte sine skarpe kløer i  frøens bløde hud og vandet slog om dem.Lige før frøen udmattet nåede flodbredden, mærkede den et skarpt stik i ryggen og ud af øjenkrogen, så den skorpionen trække sin brod ud af frøens ryg. En dødelig lammethed begyndte at krybe ind i hvert af frøens led. “Dit fjols” råbte frøen. “Nu skal vi begge dø – hvorfor i alverden gjorde du det? Skorpionen skuttede sig og rystede lidt på frøens ryg. “Jeg kunne ikke gøre for det – det er min natur.”

Og de sank begge ned i det mudrede vand i den rivende flod.

images-1

Moralen i denne lille fabel er, at vi ikke kan ændre på andre mennesker. Vi kan ændre på vores tilgang til at acceptere forskellighederne og ikke mindst – acceptere os selv.

Vi kan ikke forvente at en skorpion ikke stikker, selv om det betyder at den skader sig selv.

Vi kan ikke forvente at mennesker omkring os er selvreflekterende og åbne for deres egne fejl. Forventer du det, risikerer du at lægge landminer ud for dig selv.

Det handler ofte ikke om dig, men om forskellige verdensbilleder. Det er en kæmpe frihedsfølelse, ikke at tage alting personligt.

Jeg ved det ikke er let, men måske denne lille meditation kan hjælpe dig.

Jeg har en elev på min yogalæreruddannelse, som har et yderst stressende arbejde, hvor flere og flere pauser bliver inddraget.

Hun har opfundet et begreb hun kalder “Lokumsøvelser.”

Det går i korthed ud på, at man i ren autonom stil, skaber sine egne pauser på toilettet. Her kan man så udføre øvelser, der ikke rækker længere ud end 2×2 meter – passer til et standard toiletrum…… og her kommer denne meditation til sin ret.

SÅ…….. koger det op juleaften – træd af på naturens vegne og sid 3-5 minutter på toiletbrædtet og udfør denne lille øvelse – den gør underværker og du vil forblive i ZEN gennem alle juledagene.

Balancering af nervesystemet

Undervist af Yogi Bhajan,  Januar 28, 1980

Denne meditation bringer hele nervesystemet og de endokrine kirtler i balance.

Du kan udføre denne meditation hvor- og nårsomhelst du ønsker at få ro på nervesystemet. Der er ingen grund til at tage opkvikkende eller beroligende midler udefra. Denne meditation gør hvad den skal indefra. Åndedrættet er lige “ved hånden”, koster ingenting og gør jobbet hver gang.

Stilling: Sid i meditationsstilling med ret ryg. Bøj albuerne og løft hænderne op indtil de mødes lige foran hjertet, et par cm ud fra kroppen. Håndfladerne vender ind på kroppen. Placer højre hånd på bagsiden af venstre hånd. Hold hænder og underarme parallelt med jorden. Fingrene på højre hånd peger mod venstre og fingrene på venstre hånd peger mod højre. Pres tommeltotterne mod hinanden.

Fokus: Øjnene en tiendedel åbne – kig på næsetippen. Eller luk øjnene, hvis det er det du trænger til.

Åndedræt: Foretag en indånding gennem næsen og hold åndedrættet blidt inde i 15-20 sekunder. Foretag en udånding gennem næsen og hold udåndingen blidt ude i 15-20 sekunder. Koncentrer dig om denne åndedrætsrytme.

Tid:  3 til 5 minutter.

“Be conscious that even with the breath out, you are still alive. A lot of problems in family and social relationships are because you don’t have control over the breath. The beauty of life is based on the breath. It is the link between you and God and the breath of life is what gives you the sensitivity to your environment. – Yogi Bhajan

God Jul

DSC_4165ps2

Ulla Upma Kaur Steen

Solhilsen – Surya Namaskar

IMG_4772

Hvad kan være mere oplagt – midt i det varmeste forår og den begyndende sommer, end at forære dig den smukkeste Solhilsen.

Vinden fra havet, den søde, friske, forførende duft af nyudsprungne blomster i skovbunden og de lange lyse sommernætter.

Sommerens magi indfanget lige før solen sender sine sidste stråler over landskabet, og månen står klar til at tænde nattens lys.

Tryk blot på billedet herover, læn dig tilbage, lad dig inspirere og nyd skønne Anne Skov´s sublime udførelse af  Studio Flow´s “Surya Namaskar”.

God fornøjelse!

DSC_4165ps2

 

Ulla Upma Kaur Steen

At søge efter et stort måske!

26772e34a4270b0f2eb4b630fa226c74

I sidste uge fangede en udsendelse om organdonation på DR min opmærksomhed. En TV-vært og en læge forsøgte gennem interviews med kirurger, donorer, modtagere af organer og deres pårørende at kaste lys over det svære og følelsesladede emne, som organdonation er.

Jeg er så gammel, at jeg stadig husker mine forældres bestyrtelse over den første hjertetransplantation, som blev foretaget i 1967 af den sydafrikanske hjertekirurg Christiaan Barnard. Selvom jeg ikke forstod meget af den virak, det affødte på det tidspunkt, kunne jeg aflæse i mine forældres ansigtsudtryk, at de var nysgerrige, men også lidt skræmte. Nu har jeg læst mig til, at der i dag, 50 år efter, udføres mere end 3500 hjertetransplantationer verden over.

Den videnskabelige og medicinske udvikling løber så stærkt, at hvad der var gårsdagens mirakler og forsidestof, i dag er rutineprocedure på de fleste universitetshospitaler.

Det er da også fantastisk, at vi er i stand til at redde menneskeliv i et omfang, ingen havde troet muligt. Men midt i denne eufori og darwinistiske stræben efter at beherske og opfylde egne behov, bliver vi nødt til en gang imellem at løfte os op over den iboende egoisme, hvor vi glemmer, at organdonation bl.a. bygger på, at den enes liv er afhængigt af den andens død, og alt hvad det indebærer af etiske overvejelser på alle planer.

Når jeg siger alle planer, mener jeg det bogstaveligt. Jeg er klar over, at etisk råd gør et kæmpe stykke arbejde med samtykkeerklæringer, hjernedødskriterier osv., men hvad med elefanten i rummet….. den, som vi ikke taler om?

En af mine elever på yogalæreruddannelsen har fået transplanteret et nyt hjerte for 14 år siden, i en alder af 30 år. Vi kalder ham bare for “Mads”. Han er klar over, at jeg bruger ham som eksempel, og han ønsker selv at få sin historie udbredt!

Jeg husker tydeligt mit første møde med Mads, da han kom til Studio Flow for at høre om yogalæreruddannelsens indhold og varighed. Han var ikke en dusinvare – og slet ikke i en by af Svendborgs størrelse. Han var slank, havde lange fine, farvede manicurerede negle på både hænder og fødder. Begge ører var pyntede med guldørenringe, og håret sat op i en hestehale på toppen af hovedet. Derudover var han iført en tætsiddende yogaheldragt.

Jeg har igennem livet mødt mange, både homoseksuelle og transseksuelle, så det skræmte mig på ingen måde. Tværtimod syntes jeg, det var en forfriskende måde at bryde den lidt gråmelerede provins´norm på.

Da Mads senere fortalte mig, at han var hjertetransplanteret, tænkte jeg intuitivt: “Gad vide, om det er et kvindehjerte?”. Jeg holdt selvfølgelig tanken for mig selv, og rationelt kunne jeg jo heller ikke vide, om Mads altid, også før operationen, havde haft en mere fremtrædende feminin side.

Dog blev min første intuitive tanke bekræftet, da Mads i en frokostpause på yogalæreruddannelsen fortalte, at hans liv langsomt, men sikkert, havde forandret sig efter hjertetransplantationen.

Først fik han ubændig lyst til at bruge neglelak, både på hænder og fødder. Kvindetøj passede ham egentlig bedst, syntes han, og håret fik lov til at gro. Det med håret mente han dog ikke skilte sig så meget ud, da mange yngre mænd i dag har langt hår – også i en lille “bun” på toppen af hovedet. Så kom ørenringene og yogaen…., gerne iført leggings eller heldragt. Og som han siger: “Det er virkelig mærkeligt, for sådan havde jeg det slet ikke før min operation. Dengang lignede jeg meget min far, som nok er en smule konservativ, når det handler om kønsroller, og hvad en mand kan og ikke kan. Når snakken faldt på yoga, var vi helt enige om, at det kun var for tøsedrenge. Og ja…. jeg ved ikke hvad der skete, men lige pludselig befandt jeg mig midt blandt en masse kvinder, udførende akrobatiske smidighedsøvelser.”

Da jeg spurgte Mads, om han vidste noget om det transplanterede hjertes ejermand/kvinde, var svaret, at det eneste han havde fået oplyst var, at det kom fra Gøteborg, og at vedkommende havde været udsat for en ulykke. Det er helt normal praksis, at donor er anonym.

Uanset om man er tilhænger eller modstander af organdonation, forstår jeg ikke, at det energetiske aspekt af et sådant indgreb forties – eller måske fornægtes. Ikke at vi af den grund bør undgå organdonation, men ville det ikke være mest fair overfor patienten og donors pårørende at italesætte denne kæmpestore elefant i rummet.

Jeg kan ikke lade være med at citere British Heart Foundation for deres velmenende råd til deres hjertepatienter, når det gælder den følelsesmæssige del af operationen:

“It’s important to remember that the transplanted heart is no more than a pump and that it does not change your personality or behaviour.”

En sådan udtalelse fra eksperterne kunne hurtigt forvrænge de mere subtile aspekter og gøre det til et udelukkende religiøst anliggende.

Så jeg har undersøgt, hvad de forskellige verdensreligioner har af holdninger til organdonation. Og her tegner der sig et næsten 100% ensartet billede. Fakta er, at næsten alle religioner understøtter tanken om organdonation, sålænge det ikke forhindrer liv – eller forhaster døden for donoren. Organdonation anses som frivillig generøsitet og næstekærlighed. Selv Jehovas vidner, som er kendt for at nægte blodtransfusion, billiger organdonation, sålænge organet er renset for donors blod.

Det, jeg lægger mærke til, er ønsket om ikke at forhaste døden. Sjælen bør have tid og mulighed for at forlade det døde legeme. Selv på de mest højteknologiske sygehuse, åbner man et vindue, når den døende trækker vejret for sidste gang. Man tør ikke lade være!

Jeg har netop læst bogen “The yoga of Death, Loss and Transformation” af  Terath Kaur Khalsa. Ph.d., som tager udgangspunkt i Hinduismen og Sikhismens syn på døden. I den bog omtales døden bl.a. i forbindelse med ulykker. Det være sig et voldsomt biluheld, fald, drukning osv. Her har sjælen ikke tid til at forberede sin afgang, og “renses” derfor ikke i sin næste inkarnation.  Det er selvfølgelig et reinkarnationsaspekt, men set i lyset af transplantation af organer, hvor hjertet banker endnu, giver det mening. Hvad ved vi egentlig?  Det er det store måske, vi leder efter!

Ud fra et spirituelt synspunkt er det oplagt, at en organtransplantation kan have andre følgevirkninger end blot medicinske bivirkninger. Der ligger tonsvis af eksempler på nettet om mennesker, der har oplevet samme forandring som Mads.

Mads havde en medfødt hjertefejl, som gjorde, at han ville dø, hvis han ikke fik et nyt hjerte. Det kan vi alle jo kun være taknemmelige for, at han fik, men tanken om den vestlige verdens umådeholdne forbrugsmønster bliver ved med at prikke mig på skulderen.

Er vi nået til et punkt, hvor alting kun er materie – og materielt – uden ånd og sjæl -hvor vi italesætter “ting” som hjerte, nyrer, lever, lunger som accessories, der kan handles med og byttes rundt på uden følelsesmæssige og menneskelige omkostninger?

For Mads´ vedkommende tror jeg ikke, han har det skidt med de forandringer, der er sket. Måske bare lidt undren…. blandet med en dyb taknemmelighed for at have fået livet tilbage. Han ville under ingen omstændigheder have valgt anderledes, men det ville nok have givet ham en større afklaring i forhold til den proces han er gået igennem, hvis man havde italesat elefanten i rummet.

 

 

DSC_4165ps2

Ulla Upma Kaur Steen

At være alt og ingenting

IMG_E3993

Det har ikke altid været sådan…. det der med at rejse alene. Den fantastiske følelse af at være “Mrs. Nobody”……. det er frihed i yderste potens. Det startede med et kæresteforhold, der ophørte lige før en planlagt rejse.  Jeg valgte at tage afsted alene – og siden da, har sødmen ved at have ultimativ frihed til at træffe egne valg, smagt mig rigtig godt. Det styrker tilliden og intuitionen i udstrakt grad, specielt hvis man rejser i lande, hvor lidt rustent skoleengelsk ikke altid er tilstrækkeligt.

Det med at kunne være i sin essens, uden forhistorie, uden nogen har forudindtaget opfattelse af hvem du er, giver en letheds- og lykkefølelse, som jeg kun oplever på samme måde i yogaens univers. Her har vi ikke brug for salgstaler eller fancy ord. Ingen behøver at spørge til din titel, din profession, single eller gift, din sexualitet, om du er supermor, superfar, gammel, ung, vegetar eller kødspiser….. vi er bare ren energi og kommunikerer med accept.

Lige nu, hvor jeg er i Mexico, er der mennesker omkring mig, der kun taler spansk. Jeg taler ikke spansk, men forstår præcis det jeg har brug for at forstå. Ligesom den indianske massørs hænder forstår mit kropssprog og med lethed finder frem til de ømme muskler, forstår jeg havemandens kærlighed til naturen, når jeg sidder på min lille jungle patio, og ser hvordan de passer og plejer hver enkelt plante og dyr med respekt. Jeg kan se og forstå stoltheden over deres historie og traditioner. Det behøver ingen ord, men lyser ud af deres glæde ved at servere traditionel mexicansk mad og vise de fysiske rester af deres forfædres storhed frem. Ligesom min spansktalende guide forstår følelsen af ydmyghed, når jeg en tidlig morgen ved solopgang, står foran Maya pyramiden og stille lader tårerne få frit løb.

At kunne være alene eller sammen, uden etiket, uden varebetegnelse, er det mest udrensende og befriende jeg kan forestille mig. Når du først har sluppet løgnen, forstillelsen, maskeraden, er der ingen vej tilbage til den tilværelse, der pegede frem mod en nødvendig erkendelse af et kursskifte i livet.

Alle de begrænsninger vi ubevidst eller bevidst sætter op for os selv, spænder ben for at leve livet fuldt ud. Det er en kæmpe frihedsfølelse ikke at have noget du skal forsvare eller forklare, men blot frit kan navigere i livet, uden selvbestaltede regler, forestilllinger og alt for mange ord om det, du tror er lykkens vej. Det er som regel ego´ets vej, og det er meget små krummer, der falder fra det bord.

I morgen tager jeg fra Chichen Itza og videre til Tulum. Her skal jeg dyrke Kundalini yoga med ligesindede og engelsksprogede. Det bliver et andet setup, men det glæder jeg mig også til! Her er det yogaen der taler, og dét sprog er universelt.

Ulla Upma Kaur Steen

img_3926-1.jpg

IMG_3917 (1).jpg

Link til en magisk morgen ved pyramiderne her

En mental lussing

 

Design_Mudu_Mirror_JotJot_7

Nogen gange er det godt at få en ordentlig mental lussing. Det sætter hele systemet i alarmberedskab, og ryster dit tilsyneladende stabile fundament i dets grundvold. Sådan en lussing gav jeg mig selv i sidste uge.

Den kom med en kraft som en tsunami, der bare skyllede ind over mig med følelser, jeg ikke var i stand til at kontrollere eller agere i.

Som i naturens verden er der et forvarsel inden tsunamien rammer. Vandet trækker sig tilbage og lader sandbunden stå nøgen et øjeblik, inden bølgen rammer.

Her vil de opmærksomme, der kender til naturens fænomener, allerede være på vej bort fra den truende situation. Metaforisk kan det sammenlignes med intuitionen. Jeg burde have opdaget det, men gjorde det først, da det var for sent. Den følelsesmæssige tsunami kom, og jeg blev rullet rundt i følelsernes hav. En dyb, indgroet frygt og overlevelsesmekanisme, fyldte hele mit univers. Mine overlevelsesmekanismer virkede så rigtige, da jeg rullede rundt i bølgen, men da havet blev stille og jeg fik hovedet oven vande, kom den mentale lussing. I frygtens hav blev gamle mønstre hevet frem, som jeg troede for længst var bearbejdede og ude af mit system!

Hvordan kunne det ske?

At være bevidst og følge den “oplyste vej” er fast arbejde og kræver din opmærksomhed 24/7.  Det er ikke noget man bare lige ordner, ved at købe et par krystaller, læse et par selvhjælpsbøger eller have køleskabet overklistret med citater af forskellige guruer.

Ikke at der er noget galt med ovennævnte, men det er bare ikke nok. Livet vil give dig de benspænd du har brug for, indtil du indser dem på celleniveau, og får fat om roden. Klipper du blot toppen af ukrudtet, vil nye skud vise sig med fornyet kraft.

Det nytter heller ikke noget at ribbe alverdens hylder for spirituelle hjælpemidler. Man kan have samlet utallige kursusbeviser og uddannelser, men det er en værktøjkasse du får foræret. Hammeren slår ikke selv sømmet i og boremaskinen borer ikke hullet i væggen, uden du har fast greb om den og sætter strøm til.

Man kan ikke leve et liv med affirmationer eller kaste symbolske sten og/eller træstykker i havet med indgraverede sætninger, om ting og sager man ønsker fjernet fra sit liv.

Det kan være en god begyndelse, men virker på samme måde som at se en brochure fra et eksotisk ferieparadis, og herefter fortælle sig selv og andre, hvor skønt det var at være på ferie det pågældende sted.

Ploven skal i jorden og arbejdet skal gøres i det virkelige liv. Men for de fleste mennesker kræver det at slippe en fundamental angst for forandring. Dyb forandring. Måske et farvel til det liv du kender og goddag til et helt nyt kapitel.

Det kræver hudløs ærlighed.

Man kan spørge sig selv;  har jeg virkelig forandret mig eller har jeg blot uddannet mig til en spirituel ekspert, der kan citere alverdens kloge udsagn og flytte rundt på disse, således de passer til mine neuroser og den dybe angst for at træffe valg, der griber markant ind i den trygge komfortzone?

Ingen har glæde af skyldfølelse, men selvbedraget ligger snublende nært, hvis man hele tiden undskylder sig selv for uhensigtsmæssige handlemønstre. Det er en jungle med mange fælder. Det sensoriske system som bl.a. omfatter lugte, smerte, syn, lyd osv. sender meddelelser til hjernen og udløser følelser fra tidligere oplevelser… måske endda også  karmiske overføringer fra tidligere generationer. Er vi ikke bevidst om disse mekanismer, får hjernen frit spil til at “oversætte” dem til en forvrænget virkelighed.

Det kan være svært at fjerne sløret fra denne (u)virkelighed. Præcis som Snehvide´s onde stedmor, der kigger i spejlet og forventningsfuldt spørger:  “Lille spejl på væggen der – hvem er den smukkeste i verden her?” Hun får ikke det svar hun ønsker og smadrer spejlet. Hun er arketypen på den spirituelle shopper eller fornægter, der helt sikkert vil søge et nyt “spejl”, der kan give hende præcis det svar, der passer ind i hendes virkelighed.

En mental lussing en gang imellem gør ondt, men måske giver den os muligheden for at se klart og ikke bare læne os tilbage og tro at x antal år og y antal uddannelser har gjort os til fuldstændig oplyste væsner. Det kan lære os, at jo højere vores træ vokser, jo dybere skal rødderne stikke i jorden – ellers vælter vi i den førstkommende storm eller tsunami.

 

dsc_4267ps.jpg

Ulla Upma Kaur Steen

 

 

Bæredygtighed og Yoga i Sydhavet

 

Yogaretreat Ulla Upma Kaur Steen, Vejrø

Udsigt fra yogarummet på Vejrø

Min forårsforelskelse ramte mig en smuk solrig mandag midt i maj, hvor jeg var inviteret til at at besøge øen Vejrø i Smålandsfarvandet.

Jeg forelskede mig i en ø, jeg kun havde hørt perifert om og absolut ikke havde forestillet mig, ville få mit hjerte til at slå lidt hurtigere, ved tanken om at skulle gense.

Det hele startede med en besked, der tikkede ind fra Lea Lohse, administrerende direktør på Vejrø.

Beskeden indeholdt et forslag om evt. samarbejde i forbindelse med afholdelse af yogaretreat på den lille ø. Et tilbud som jeg ikke kunne sige nej til, så jeg satte kursen mod Lolland.

Jeg mødtes med Lea på Kragenæs havn tidligt mandag morgen. En speedbåd med plads til 12 personer lå klar til at sejle os til den lille ø midt i Sydhavet.

Yogaretreat Vejrø Ulla Upma Kaur Steen

Kragenæs havn – afgang til Vejrø

Det var tydeligt at mærke, at her spildte man ikke tiden. Det første uformelle møde mellem Lea og de ansatte startede inden båden slap fortøjringen og stævnede ud fra den lille havn.

Da vi nærmede os øen, kunne jeg med sammenknebne øjne fornemme de store væksthuses refleksion af solens lys. Jeg vidste endnu ikke helt hvad der var på spil, blot at vi var på vej til noget helt specielt!

Efter ca. 20 minutter smøg båden sig op af bolværket i den nyanlagte lystbådehavn, som fremstod grafisk, med det mørke træ mod den blå himmel der spejlede sig i havet.

Yogaretreat Vejrø, Ulla Upma Kaur Steen

Den grafisk smukke lystbådehavn på Vejrø

Lea fortæller, mens vi går op mod Restaurant Skipperly, at noget af det første der blev renoveret netop var havnen. Og når vi taler renovering, skal man tage det bogstaveligt. Alt blev fjernet og både ydermole og midtermole, blev bygget op igen sten for sten. Ingen tvivl om at det har kostet tid, penge og masser af arbejde.

På vejen passerer vi tennisbane og helipad og Lea tilføjer, at der langs stranden er anlagt en landingsbane for små Cessna privatfly. Øens ejer Kim Fournais er selv en habil pilot og ankommer til øen via luften.

Det summer af aktivitet på øen. Lyden af en plænetraktor blander sig med fugleflokkenes skrig. Duften af bær og vilde urter blander sig med nyslået græs. Vi er et sted hvor sanserne udfordres!

IMG_2880

Helipad

Vejrø

Tennisbane

Restaurant Skipperly er det nye hovedhus på øen, hvor vi modtages i receptionen. Huset rummer restaurant, pejsestue, gårdbutik, konferencelokaler/yogarum og skøn terrasse med uforstyrret udsigt til engarealer, skov og hav.

 

Yogaretreat Vejrø, Ulla Upma Kaur Steen

Restaurant Skipperly

Jeg får stukket en kop kaffe i hånden og sludrer lidt med en kvinde, der er ved at varme den åbne pizzaovn op.

Lea undskylder, at hun bliver nødt til at tage sig af en presserende opgave og lader Pia, stedets marketingsdirektør, få opgaven at vise mig rundt på øen.

Det viser sig at være en vild naturoplevelse. En, to, tre… mange harer hopper lystigt rundt, virrer lidt med ørerne og forsvinder ind i det høje græs og blander sig med et utal af fritgående får og lam og grise. Alle opdrættet med respekt for naturen og selvfølgelig med henblik på senere at blive serveret på velanrettede tallerkener, enten i Restaurant Skipperly eller søsterhotellet Stella Maris, der ligger ved Svendborgsund.

Suite+Blæsenborg

Suite Blæsenborg

Den første bygning der møder øjet er Blæsenborg – øens tidligere hovedbygning. Smukke og luksuriøst indrettede værelser og opholdsrum. åbenbarer sig.

Jeg ville elske at putte mig under dynen her, med ild i brændeovnen, mens alle naturens nattelyde forstærkes af stilheden, og stjernerne står helt klart på nattehimlen.

Næste stop er de imposante væksthuse i Viktoriansk stil, hvor krydderurter, grøntsager og eksotiske blomster har så gode vækstforhold, at jeg næsten fornemmer en dekadent kamp mellem de forskellige planter om at fremstå mest muligt farverige og spændstige.

Yogaretreat Vejrø, Ulla Upma Kaur Steen

Væksthuse


Yogaretreat Vejrø, Ulla Upma Kaur Steen

Orangeri

Specielt orangeriet indbyder til meditative stunder i de behagelige kurvemøbler med udsigt til havet. Øen er kun 700 m på det bredeste sted, så man skal gøre sig meget umage med at finde et sted, hvor der ikke er havudsigt.

Vi fortsætter vores tur rundt om øen. Forbi øens gamle skole, arbejderboliger, husmandssteder som alle er restaurerede med respekt for øens historie.

IMG_2865

Forbi fyrtårnet, der nu fungerer som bolig for øens ansatte og videre mod stranden, som indbyder til en dukkert på en dag med høj sol og havblik.

Uanset om du er vegetar eller kødspiser, er der noget helt specielt ved at sætte sig til bords velvidende, at både grøntsager og levende dyr har et rigtig godt liv, krydret med frisk saltet luft og kærlighed fra de mennesker, der knokler for dette sted. Der er ikke noget menukort. Alt tilberedes efter hvad øens råvarer formår på det givne tidspunkt.

Rundturen sluttede hvor den startede – på terrassen i Restaurant Skipperly. Her fik vi serveret en let frokost, tilberedt for både syns- og smagssansen.

Yogaretreat Vejrø, Ulla Upma Kaur Steen

Frokost på Terrassen

Jeg kunne have brugt meget længere tid på at gå på opdagelse i alle afkroge af denne specielle ø, men desværre var jeg nødt til at hoppe på båden efter frokost, da det var sidste afgang den dag.

At opleve skumringen og solnedgangen, må jeg have tilgode, når jeg vender tilbage i april 2018, hvor der i samarbejde med Vejrø resort og Studio Flow arrangeres en helt unik og enestående yogaweekend den 13.-15. april 2018.

Der er begrænsede pladser, så hvis du vil med os til Vejrø, nyde autenticitet, stilhed, sund og lækker mad, smuk natur, klar stjernehimmel og masser af vidunderlig yoga naturligvis kan du se vores program her og tilmelde dig på yoga@ullasteen.dk.

Yogaretreat Vejrø, Ulla Upma Kaur Steen

På gensyn

Fakta om Vejrø (Wikipedia)

Vejrø er en ø i Smålandsfarvandet 9 km nord for Lolland. Den består af frugtbart moræneler som når sin største højde på 5 m.o.h. i nordøst. Vejrø er med sine godt 1,5 km² en af Danmarks mindre øer.

Vejrø er 2,7 km lang og 700 m bred, omkranset af en vekslende sandstrand.

I 1925 boede her 76 mennesker, og øen havde bl.a. skole, købmand og mejeri. I 1960’erne affolkedes øen. I 2012 opførte øens ejer Kim Fournais, direktør i Saxo bank, et hotel med økologisk landbrug og egen elforsyning. Der er fri adgang til lystbådehavnen, kirkegården og stranden.

På øen findes der udover det sekskantede fyr otte huse, der alle bærer deres historiske navn, opkaldt efter tidligere beboere eller deres oprindelige funktion. F.eks. Blæsenborg, fyrassistent Skrivers Hus eller Den Gamle Skole.

På Vejrø findes en lystbådehavn med 85 bådpladser.

100 ha af øens samlede areal på 155 ha er økologisk, hvor der dyrkes forskellige slags grøntsager, krydderurter og frugt. Øen er selvforsynende og produkterne sælges fra øens gårdbutik, der ligger i øens hovedhus Skipperly.

På markerne dyrkes korn og græs, som foder besætningen af frilands køer, grise, får og høns, der bl.a. omfatter Såne-får og Duroc-grise. Øen har et rigt dyreliv.

  • Areal: 1,57 km²
  • Fastboende indbyggere: 4

 

Hatha Yoga

DSC01636

På fredag starter det 5. modul af vores yogalæreruddannelse her i Studio Flow. Overskriften er Hatha Yoga. Denne del af yogaen har ikke fået så meget energi her på bloggen, så det retter vi lidt op på her.

Hatha yoga plejer jeg at kalde yogaens modertræ, hvor alle andre yogaforgreninger har vokset sig mere eller mindre levedygtige. Bliver vi i træ metaforen, adskiller Kundalini yoga sig fra Hatha yoga på den måde, at de begge er træer, men forskellige træarter.

Oprindelse

Selvom Yoga er ikke knyttet til nogen bestemt religion, har Hatha yogaen sit udspring i Hinduismen, hvor den største population findes i Indien og Nepal. Kundalini yoga udspringer fra Sikhismen, der stammer fra Punjab ikke langt fra Lahore i det nuværende Pakistan.

At dyrke yoga er forholdsvis nyt i Vesten, hvis man sammenligner med, hvor mange tusindvis af år, denne praksis har været kendt i fjernere egne af kloden.

For ca. 5000 år siden fandt man de Vediske tekster, som er de første beviser på at præster og lærde, efter intens meditation, oplevede esoterisk visdom, som de nedskrev i Vedaerne.

Herefter fulgte Upanishads, som ligger til grund for indisk filosofi. En samling af nedskrevne fundamentale læringer som bl.a. Karma (handling), Samsara (reinkarnation), Moksha (nirvana), Atman (sjælen) og Brahman (det absolutte Guddommelige).

Yoga dengang og idag

Upanishad betyder: “Sidde ned tæt ved”. Lytte til en spirituel lærer eller mester. Det giver god mening i den tids kontekst. Vi kender det fra det antikke Grækenland, hvor elever sad og lyttede til filosoffer og lærermestre, for dermed kunne bringe lærdommen videre. Det samme var tilfældet med den tids yogier. Det var en slags mesterlære “at sidde ved siden af den oplyste”. Det er først langt senere, at den fysiske del  af yogaen kom til. Her skal vi hen til Patanjalis Yoga Sutras, “The eight limps of yoga” og helt frem til Tantra yogaen. Den, der i dag danner grundlag for det, vi kender som Hatha Yoga.

Det fysiske var ikke så vigtigt som det energetiske. De lagde selvfølgelig vægt på at have en sund og velfungerende krop, men mere som et slags siddende tempel for “The Spirit”. Kroppen var et redskab givet af Gud. Præcis som vi trives bedst i et rengjort hjem, hvor der luftes regelmæssigt ud, og hvor lyset kan finde vej gennem vinduerne, trives sjælen/sindet i en balanceret krop. 

Alene det at vi i dag står op og udfører Asanas, (yogastillinger) som oversat betyder “at sidde” er forholdsvist nyt. I de oprindelige tekster og udførelser mente man ikke, at stående stillinger ville tilføre tilstrækkelig prana (livsenergi) til kroppen. At sidde i meditationsstilling, det som vi kalder “easy pose” eller “lotus pose”, blev opfattet som den korrekte yogastilling, hvis man skulle opnå højere bevidsthedsniveau. En non-dualistisk tilstand, som forbinder udøveren til det universelle. 

I vores moderne verden opleves dette måske som religiøst, højpandet vrøvl. Det er fuldt forståeligt. Vi bor ikke i huler eller klostre højt oppe i Himalya. Vi dyrker yoga i overfyldte, svedige rum, på plasticmåtter, i tøj der ligger langt fra de yogier, jeg har set ved foden af Ganges, der var nøgne og smurt ind i aske. Vi dyrker yoga mest for at se godt UD og ikke så meget for at se bedre IND. 

Vi lever i en anden virkelighed. Vi kan ikke adoptere de gamle yogiers livsstil. Det ville være patetisk og urealistisk. Vi må gøre det på vores måde og i vores tid.

For mig er Gud ikke en magt, men mere en fornemmelse af, at der findes noget større end mennesket og menneskeheden. Ganske som Prana (livsenergien) ikke ophører med at eksistere, når jeg stopper med at trække vejret. Jeg nærer mig ved Pranas tilstedværelse, sålænge jeg er i min fysiske krop. Når jeg en gang er væk, fortsætter kraften uforstyrret. Det er en kraft, der altid vil være her for alt levende og til al evighed. I naturen, i universet…. overalt. 

Den hedonistiske trædemølle

Siden Krishnamacharya i 1920´erne startede den første yogaskole i Mysore i Indien, har yogaen spredt sig til hele verden.

Man skal søge intensivt for at finde et vestligt land, hvor der ikke er mulighed for at dyrke yoga i en eller anden form. Den hedonistiske trædemølle som mange af os løber rundt i, gør os ikke lykkelige, og her byder yogaen ind med et fristed for det moderne menneske – et sted hvor vi kan give slip for et øjeblik. Det afspejles også i yogaen. Utallige nye yogaformer har set dagens lys. Da jeg startede yoga for mange år siden, var Hatha Yoga, Iyengar Yoga og Asthanga Yoga de eneste yogaformer, jeg kendte til her i Danmark. Indenfor de sidste 10 år er antallet eksploderet. De fleste er udviklet i vestligt regi, med rødder i Hatha Yogaen. Her blot et lille udpluk:

Anusara Yoga, Hot Yoga, Arial Yoga, Sup Yoga, Acro Yoga, Aqua Yoga og mange, mange flere

Det viser blot yogaens evne til at udtrykke sig i forskellige former, og at der ikke findes en entydig sandhed, udover den der ligger i hjertet af hver enkelt yoga udøver.

 

Ulla Upma Kaur Steen

 

Har du lyst til at læse mere om Flow yogalæreruddannelsen, kan du se mere her