At gå hele vejen

IMG_3111

Om en lille måned er det eksamenstid for eleverne på 2. årgang af Yogalærer uddannelsen “Essensen af Yoga.”

Det er både opløftende og vemodigt på en gang. Opløftende, fordi jeg med stolthed sender en flok super dygtige yogalærere ud i verden og et nyt hold starter om en uge. Vemodigt, fordi jeg oprigtig kommer til at savne dem!

Jeg er dybt taknemmelig for at have fået lov til at guide disse skønne sjæle gennem et år!

At gennemføre en yogalæreruddannelse er ikke “a walk in the park.” Det er hårdt arbejde, både fysisk og mentalt. Det er en livsforandrende proces. Når de 12 måneder er gået, og man efter en veloverstået eksamen, står med eksamensbeviset i hånden, har man et solidt fundament af viden. Men at mestre det man brænder for, kræver 10.000 timers øvelse. Så rejsen er først lige begyndt.

Selvudvikling

En yogalæreruddannelse er et rum, hvor man kan forære sig selv den samme opmærksomhed, som man i hverdagen giver familien, vennerne eller jobbet. Her, i dette læringsrum, kan opmærksomheden samles om ens egen udviklingsproces.

Jeg ved det lyder som en cliche, men det er lige præcis her, vi har muligheden for at finde os selv. Indløse “billetten” til forandring på et højere og dybere plan.

At finde sig selv er ikke sådan bare lige…..  hengemte og støvede pust fra fortiden vil dukke op og blande sig med nye erkendelser. Ofte vil det opleves som to skridt frem og et tilbage.

Der vil også være delelementer i en yogalæreruddannelse, som den enkelte elev anser som mindre væsentlige i ens forestilling om det at være yogalærer. Måske har man en forventning om en meget fysisk anlagt praksis, eller måske søger man primært mod yogaens spirituelle lag. En veldisponeret yogalæreruddannelse bør favne det hele. Det er præcis som isbjerget – 10% er synligt og 90% er gemt under overfladen.

Her kan gruppeenergien være en stor hjælp. Deltagerne på en yogalærerddannelse er ofte sammensat på tværs af alder, fysisk styrke og særinteresser. Fællesnævneren er åbenhed og nysgerrighed. Det viser sig ofte, at det eller den man ved første øjekast vurderede som uinteressant, kan blive det eller den, man lærer mest af.

Fællesskab og venskab – en mental multivitamin

Når vi taler om gruppeenergien, er det fantastisk at opleve de tætte bånd der bliver knyttet – og ikke mindst, hvordan de bånd fortsætter med at være vævet sammen, lang tid efter uddannelsen er stoppet.

De oplevelser der deles, er meget mere værdifulde, end noget man nogensinde kan købe for penge.

At gennemføre en yogalæreruddannelse er en intim og tillidskrævende proces, hvor der skabes et rum fyldt med kærlighed og støtte til hinanden.

Man lærer at vokse gennem konstruktiv kritik, der serveres i sand omsorg og kærlighed.  Uden oprigtig interesse i hinanden, risikerer fællesskabet blot at blive overfladisk og ligegyldigt.

For mit eget vedkommende elsker jeg ros og bekræftelse lige så meget som andre mennesker. Jeg er dog samtidig dybt taknemmelig for de mennesker i mit liv, der elskede mig så højt, at de turde råbe vagt i gevær, når jeg var på kollisionskurs med mig selv eller mine omgivelser. Det var selvfølgelig ikke rart i situationen, men resultatet blev, at jeg ikke behøvede at gå en frygtelig lang omvej for at nå mine mål.

Jeg husker en præst engang sagde: “Synd udspringer af frygt. Vi griber til det nærmest mulige i afmagt over ikke at gøre det bedre end vi gør. Vi er ikke små modbydelige sataner, men afmægtige fnug”

Nu taler vi ikke så meget om synd i yogaen som et religiøst begreb, der forudsætter gudstro, men mere om de små og store “synder” vi som “afmægtige små fnug”…. som helt almindelige mennesker i en kompleks verden, hver eneste dag konfronteres med. Det ubevidste, det mørke, Kali energien.

Derfor er det befriende at der findes “fyrtårne”, der kan guide os, mod en mere sikker og direkte vej til målet.

Det vi lærer på yogamåtten, tager vi med i vores dagligdag også udenfor yogastudiet, og det gør en kæmpe forskel i vores eget liv og for de mennesker, der er tæt på os

At være yogalærer handler ikke om at møde op til en yogasession og recitere et yogasæt  eller Patanjali´s 8 foldige vej. Det handler om at se eleven/mennesket der hvor vedkommende er i sin udvikling og give støtte og hjælp, når vedkommende er ved at give op.

 

Ulla Upma Kaur Steen

Reklamer

Jul, Yoga og Spiritualitet

Jul, Yoga og Spiritualitet

Af Yogalove blogger Ulla Steen

Den 24. december fejrer vi fødselsdag for en Siddha, en fredsbebuder – en spirituel mester, som blev født for ca. 2018 år siden.

Det budskab som dengang blev bragt til menneskeheden, var meget lig det, som buddhistiske munke, indiske guruer og Dalai Lama for den sags skyld, har til vor tids mennesker….. Enkelhed, ydmyghed og næstekærlighed.

Tab af tro og spiritualitet

Da vores Siddha blev født i år 0, var Romerriget i opløsning på grund af dekadence,
materialisme, sociale og religiøse forandringer. Det ligger snublende nært at trække en parallel til vores tid. Når troen og spiritualiteten skubbes længere og længere bort til fordel for grådighed og umenneskelighed, er der en stor risiko for, at det enkelte menneskes eneste mål i livet er drevet af begær, arrogance, hovmod, griskhed og jalousi.

Som gøgleren og filmskaberen Erik Clausen udtalte i et interview: “ Den største ulykke for os moderne mennesker er, at vi lever uden Gud” Hermed mener han nok ikke bogstavelig talt Gud, men måske mere vores mangel på åndelige, menneskelige og sociale værdier.

Idealmennesket

På byzantinske malerier af Jesusbarnet og Jomfru Maria, vil de ofte være afbilledet
med en halo (glorie) om hovedet. Det signalerer til beskueren, at her har vi at gøre
med et helt specielt menneske, ofte i forbindelse med uegennyttig livsførelse.

Det fremstiller idealmennesket, lyset og det ufejlbarlige.

Det findes desværre nok ikke i rendyrket form. Søger man det, ligger hykleriet lige for.

Det vidste vores Siddha fra år 0 godt. Men han vidste også, at vi alle rummer den samme mulighed for at lyse.

Som Yogi Bhajan siger: “Everybody is a candle, true. But everybody is not lit”

Det kræver øvelse… en fast og stabil spirituel praksis at få “lys i pæren”, da vi som mennesker er i evig konflikt os selv. En konflikt mellem egoet og altruismen. Et emne utallige digtere, forfattere og filmskabere har beskæftiget sig med, da det ræsonnerer i alle menneskelige livsvilkår.

Det eneste værn mod at lade det mørke få overtaget, er et stabilt og vedvarende arbejde med sig selv. Vi alle rummer “the dark side” og den eneste måde vi kan bekæmpe det, er ved at kigge indad, og forstå os selv og dermed andre. Som det siges klart og tydeligt i 1. sutra i Kundalini yogaens 5 sutras: “Recognize that the other person is you”

Meditation

I Kundalini Yoga har vi et begreb som hedder The Arcline, hvilket kan sammenlignes
med de ikoniske afbildninger af den lysende cirkel omkring hovedet på helgener, guder og guruer. The Arcline er den 6. “krop” i “The Ten Bodies”, som er en eksistentiel lære om det at være menneske på mange planer, ikke kun det fysiske. En stærk Arcline betyder, at man har integritet og autencitet og ikke kun leverer tomme ord og floskler, man omsætter ord til handling, til gavn for sig selv og sine medmennesker.

Du kan ikke købe dig til autencitet og integritet. Der er kun en vej og den går gennem fordybelse, meditation og selvforståelse. Det har vise mænd og kvinder vidst i alle tider. Det er ikke breaking news. Min julegave til dig er en meditation til at styrke din Arcline. Den passer så fint ind i julens budskab, så sæt dig på din yogamåtte eller i en blød stol, luk øjnene og tag et par dybe åndedræt.

Sæt musik på anlægget – gerne “Wahe Guru – Connection and Intuition” med Mirabei

Ceiba fra albummet “Sacred Love Meditations” Følg den vedlagte meditations “opskrift”, og den gode julestemning vil stige i takt med hver Wahe Guru, som oversat betyder, at gå glædesfyldt fra mørke til lys – fra ignorance til forståelse.

Bare et lille godt råd, som alternativ til at spurte rundt med stress og overtræk på
kontoen.

God Jul

Ulla Upma Kaur Steen

 

Meditation for rensning af “The Arcline” og Karmiske ophobninger

Undervist første gang af Yogi Bhajan August 1996.

Siddestilling og mudra: Sid i Easy Pose med ret ryg. Lad overarme og albuer være afspændte og lad underarmene strække lige ud fra kroppen. Håndfladerne åbne og pegende op mod himlen. Lad nu håndfladerne samle sig til en lille skål og placer dem ca. 10 cm over knæene.

Bevægelse: Skub armene op, stræk hænderne og armene så langt bagover skuldrene som du kan. Det er lidt ligesom du løfter vand op fra punktet over knæene og kaster det bagover dine skuldre, mens du giver et lille skub med håndleddene.

Gentag bevægelsen. Bevægelsen er blød, elegant og flyder med musikken og mantraet Wahe Guru.

Du kan chante mantraet Wahe Guru mentalt eller bruge din stemme.

Drishti: Øjnene er lukkede

Afslutning: Tag en dyb indånding og stræk din hænder og arme så langt tilbage i bevægelsen som muligt. Hold din indånding 10-15 sekunder. Udånding. Gentag 3 gange og afspænd i hele kroppen. 

Tid:11 – 31 minutter

 

 

At være alt og ingenting

IMG_E3993

Det har ikke altid været sådan…. det der med at rejse alene. Den fantastiske følelse af at være “Mrs. Nobody”……. det er frihed i yderste potens. Det startede med et kæresteforhold, der ophørte lige før en planlagt rejse.  Jeg valgte at tage afsted alene – og siden da, har sødmen ved at have ultimativ frihed til at træffe egne valg, smagt mig rigtig godt. Det styrker tilliden og intuitionen i udstrakt grad, specielt hvis man rejser i lande, hvor lidt rustent skoleengelsk ikke altid er tilstrækkeligt.

Det med at kunne være i sin essens, uden forhistorie, uden nogen har forudindtaget opfattelse af hvem du er, giver en letheds- og lykkefølelse, som jeg kun oplever på samme måde i yogaens univers. Her har vi ikke brug for salgstaler eller fancy ord. Ingen behøver at spørge til din titel, din profession, single eller gift, din sexualitet, om du er supermor, superfar, gammel, ung, vegetar eller kødspiser….. vi er bare ren energi og kommunikerer med accept.

Lige nu, hvor jeg er i Mexico, er der mennesker omkring mig, der kun taler spansk. Jeg taler ikke spansk, men forstår præcis det jeg har brug for at forstå. Ligesom den indianske massørs hænder forstår mit kropssprog og med lethed finder frem til de ømme muskler, forstår jeg havemandens kærlighed til naturen, når jeg sidder på min lille jungle patio, og ser hvordan de passer og plejer hver enkelt plante og dyr med respekt. Jeg kan se og forstå stoltheden over deres historie og traditioner. Det behøver ingen ord, men lyser ud af deres glæde ved at servere traditionel mexicansk mad og vise de fysiske rester af deres forfædres storhed frem. Ligesom min spansktalende guide forstår følelsen af ydmyghed, når jeg en tidlig morgen ved solopgang, står foran Maya pyramiden og stille lader tårerne få frit løb.

At kunne være alene eller sammen, uden etiket, uden varebetegnelse, er det mest udrensende og befriende jeg kan forestille mig. Når du først har sluppet løgnen, forstillelsen, maskeraden, er der ingen vej tilbage til den tilværelse, der pegede frem mod en nødvendig erkendelse af et kursskifte i livet.

Alle de begrænsninger vi ubevidst eller bevidst sætter op for os selv, spænder ben for at leve livet fuldt ud. Det er en kæmpe frihedsfølelse ikke at have noget du skal forsvare eller forklare, men blot frit kan navigere i livet, uden selvbestaltede regler, forestilllinger og alt for mange ord om det, du tror er lykkens vej. Det er som regel ego´ets vej, og det er meget små krummer, der falder fra det bord.

I morgen tager jeg fra Chichen Itza og videre til Tulum. Her skal jeg dyrke Kundalini yoga med ligesindede og engelsksprogede. Det bliver et andet setup, men det glæder jeg mig også til! Her er det yogaen der taler, og dét sprog er universelt.

Ulla Upma Kaur Steen

img_3926-1.jpg

IMG_3917 (1).jpg

Link til en magisk morgen ved pyramiderne her

It is darkest before the dawn

tumblr_nnfhijyzvp1uu29d9o1_1280

Forleden dag, da jeg cyklede rundt i København, så jeg en spiseseddel udenfor en kiosk, hvor teksten lød:

“Hver femte dansker er deprimeret”.

Det kom egentlig ikke bag på mig. Ikke fordi jeg er psykolog eller psykoterapeut, men fordi det er den fornemmelse, der nogen gange sniger sig ind på mig, når jeg observerer mennesker omkring mig i det offentlige rum.

Yogi Bhajan beskrev i 80´erne begrebet “Cold Depression”. Han forudsagde at det ville nå epidemiske højder, når vi nærmede os år 2038. Men allerede nu, synes hans forudsigelse at manifestere sig.

“Cold Depression” betyder at en person er deprimeret, men ikke mærker eller vedkender sig depressionen, da følelserne er lammet eller frosne. Udefra set, synes personen måske heller ikke deprimeret, da vedkommende styrter rundt og har ekstremt travlt. Har så travlt at aftaler ikke holdes, altid kommer for sent, lider af vægtstigning eller vægttab, taler i og checker telefonen konstant og er hele tiden på jagt, efter den næste sensation.

Vi søger udenfor os, for at finde et “mirakelmiddel”, der kan give os det energiboost, som kan gøre, at vi kan performe endnu bedre på jobbet, komme endnu hurtigere gennem uddannelsessystemet, blive endnu bedre forældre, få en endnu smukkere og yngre krop osv., osv., osv.

Det er vi simpelthen ikke “konstrueret” til. Vores hormon- og nervesystem har ikke ændret sig siden stenalderen og vi er ikke gearet til at møde så voldsomme udfordringer. Yogi Bhajan sagde lidt spøgende, at evolutionen ikke er fulgt med og vi burde have endnu en hormonproducerende kirtel, for at holde stamina i en verden, med ekstreme krav om performance på alle platforme.

Derfor bliver vi alle “smånarkomaner”. Afhængige af udefra kommende kortsigtede energikilder som coffein, sukker, alkohol, piller, ekstrem sport, over- underspisning, tilfældig sex, ultra vold på film og TV.

Det bedøver os og vi TROR på effekten. Vi køber en illusion og lukker af for vores allervigtigste GPS i livet – intuitionen. Vi “forbruger” andre mennesker, for ikke at føle os ensomme, men stiller sjældent spørgsmålet, om det i virkeligheden er dybe, ærlige og ægte venskaber eller kærlighedsforhold.

aaeaaqaaaaaaaaajaaaajddlzjc4zty1ltezymqtndy1yi1hmtjklwi2n2qwndrlnzvkzg

“What we resist persist”

Smerte og sorg i livet er nødvendige følelser for følelsesmæssig vækst og modning.

Det er bare svært at give sig hen til, da vi fra fødslen er gearet til at undgå det ubehagelige og søge mod nydelse. Det ligger nedarvet i vores DNA og har med vores overlevelse at gøre. Når vi så vokser op, lærer vi lynhurtigt at give noget eller nogen udenfor os, skylden for alt det ubehagelige. En anden mulighed er at intellektualisere problemstillingerne og dermed holde dem ude i armslængde. Og så er der jo alle de “bedøvelsesmuligheder”, som beskrevet ovenfor.

Hvis man får hovedpine af at slå hovedet ind i væggen, nytter det ikke noget at sluge et par panodiler og fortsætte aktiviteten!

Megen af den smerte jeg har haft tidligere i mit liv, har været grundet en konstant søgen bort fra det svære i livet. Ville for enhver pris ikke mærke min smerte. I dag byder jeg både det svære og det lette velkommen, som to ligeværdige gæster. Emotionel smerte er ikke en sygdom. Nogen gange kan ekstrem følelsesmæssig smerte, udmønte sig i fysisk smerte og vice versa og begge udtryksformer er kroppens råb til dig, om at blive hørt og taget alvorlig.

Digteren Rumi beskriver det smukt i digtet herunder:

The Guest House
gulen-rumi

This being human is a guest house.
Every morning a new arrival.
A joy, a depression, a meanness,
some momentary awareness comes
as an unexpected visitor.
Welcome and entertain them all!
Even if they are a crowd of sorrows
who violently sweep your house
empty of its furniture,
still, treat each guest honorably.
He may be clearing you out
for some new delight.
The dark thought, the shame, the malice.
meet them at the door laughing and invite them in.
Be grateful for whatever comes.
because each has been sent
as a guide from beyond.
— Jellaludin Rumi,

Jeg kunne skrive en uendelig lang blog om yogaens og i særdeleshed Kundalini yogaens helbredende muligheder, når vi taler om at eliminere stress og depression. Jeg påstår ikke at yoga er den eneste løsning. Der findes mange muligheder og veje til samme mål. Jeg har blot valgt yogaen i mit liv.

Du får herunder en lille kort kriya som kan være et skub i den rigtige retning. Øvelse nr. 1 er en kraftfuld bagudbøjning, The Wheel, som åbner hjertechakraet, smidiggør stramme skuldre og giver en forløsende virkning i kroppen.

Den kan dog være svær, eller nærmest umulig at udføre for mange mennesker. Det skal ikke holde dig fra at udføre kriya´en.

Du kan anvende andre bagudbøjningsøvelser, bl.a.

Bow Pose
Bridge Pose
Camel Pose
Cobra Pose
Fish Pose
Half Frog Pose
Lord of the Dance Pose
One-Legged King Pigeon Pose
Pigeon Pose
Sphinx Pose
Upward-Facing Dog

 

Kundalini Yoga for conquering depression

depression-11. Slowly arch your body up into wheel pose. Inhale through the nose and exhale through the mouth. Breathe slowly, with a deep, full inhale and exhale. 5 Minutes.

depression-22. Come into shoulder stand and from this position, lower your left leg, bringing the toes to the ground behind your head. As you raise your left leg back up to the original position, lower the right leg, bringing the toes to the ground behind your head. Continue this movement. Inhale through the nose and exhale through the mouth. 3 Minutes.
depression-33. Lie down with your legs flat. At the same time roll both the right knee to the right and the left knee to the left. Then roll both knees back to center. Roll the knees rapidly while you breathe from the navel in time with the movement. This exercise adjusts the sacrum and lower back. 5 Minutes.

depression-44. Lie on your back and raise both arms to ninety degrees. Leaving the arms up, alternately raise and lower the legs. As each leg reaches the ninety degree position, grab the foot with the hands and quickly massage your toes. Move quickly. 3 Minutes.
depression-55. Lie down flat on your back and jump like popcorn popping. Move all parts of your body. 4-1/2 Minutes.
depression-66. Lie on your stomach and jump your body all around. Move vigorously. 1-1/2 Minutes.
7. Lie down flat on your stomach and sleep. Relax for 7 Minutes.

 

Ulla Upma Kaur Steen

“Let go”

Oman, 5.-12. marts 2010 256

En varm juli aften var jeg inviteret ud til gode venner, der har et sommerhus beliggende bogstavelig talt i vandkanten.

Det var en af de aftener, der er så sjældne på disse breddegrader. hvor man kan sidde udenfor hele natten, med det bløde blå skandinaviske lys som et lunende tæppe og månen som en lygte, hængt op på himlen, kun for vores skyld.

Jeg overnattede i det lille gæstehus og morgenmaden blev indtaget på nøjagtig samme sted, hvor vi aftenen forinden havde nydt nattens magi.

Lidt henne ad stranden var tre ældre mænd ved at rigge en lille båd til. Mine værter fortalte mig at det var et ritual der havde stået på i årtier. Hver morgen… uden undtagelse og på klokkeslæt, mødes de tre mænd, for at sejle ud og hente dagens fangst. Den ene kommer altid lidt for sent, det er også blevet rituelt og de to andre tilgiver beredvilligt deres ven. De ved, de skal være taknemmelige for at de overhovedet kan mødes. Når man kommer op i den alder, er livet ikke længere en selvfølge og man forstår vigtigheden i, ikke at blive hængende i trivialiteter, der alligevel ikke kan ændres på. Vennen er kommet for sent i 40 år – så lad det nu bare være!

Det fik mig til at tænke på en bog om buddhisme, hvor der stod skrevet at hele Buddha´s katalog af læringer, kan koges ned til en sætning:

“Let Go”

 Jeg tør godt postulere at de tre fiskere hverken dyrker yoga, eller har hørt noget som helst om Dharma, men for mig at se, er dét også spiritualitet. Ikke praktiseret i et ophøjet elfenbenstårn eller på Instagrams fotosider, med akrobatiske yogastillinger  og en solstråle, der rammer fotogent ind i den spirituelle markedsføring, men blot simpelt og enkelt, lige her og nu.

Jeg har efterhånden deltaget i utallige spirituelle sammenkomster på tværs af landegrænser og har mødt de dejligste mennesker. Nogle af dem er blevet mine venner og kollegaer. Til gengæld har jeg også mødt den narcisistiske del af yogaen. Der hvor man helst skal passe ind i en stereotyp af en “rigtig” yogi. Hvor der under overfladen ulmer en mobbekultur, udført i den perfekte asana og udtale  på Sanskrit,  recitering af Sutras og Tattvas, streng vegansk diæt, osv.

Man kan være pakket nok så meget ind i hvide gevandter, stramtsiddende Lululemon tights, malaer og  rejser til utallige Ashrams i Indien, men taler man lettere arrogant ned til, eller dårligt om andre mennesker, der spiser hvidt sukker, drikker kaffe, har det forkerte job, ikke dyrker yoga, eller værre endnu…. dyrker yoga på den urigtige måde  o.s.v,  er det måske på tide at få fødderne på jorden og give sig selv lidt mere omsorg.

Tilgive sig selv for ikke at kunne være den perfekte yogi.

Så bliver det også meget lettere at tilgive andre!

Der er en hårfin grænse mellem at lade sit indre spirituelle lys brænde og lade det skinne så stærkt, at det blænder andre.

Som filosoffen Morten Albæk siger: Der findes ikke den perfekte balance – kun den perfekte ubalance.

Uanset om du er yogalærer eller fisker, har du brug for at blive udfordret i dit syn på verden. Det er i diversiteten, vi bliver udfordret og flytter os som spirituelle individer.

 

IMG_1404

 

Ulla Upma Kaur Steen