At være alt og ingenting

IMG_E3993

Det har ikke altid været sådan…. det der med at rejse alene. Den fantastiske følelse af at være “Mrs. Nobody”……. det er frihed i yderste potens. Det startede med et kæresteforhold, der ophørte lige før en planlagt rejse.  Jeg valgte at tage afsted alene – og siden da, har sødmen ved at have ultimativ frihed til at træffe egne valg, smagt mig rigtig godt. Det styrker tilliden og intuitionen i udstrakt grad, specielt hvis man rejser i lande, hvor lidt rustent skoleengelsk ikke altid er tilstrækkeligt.

Det med at kunne være i sin essens, uden forhistorie, uden nogen har forudindtaget opfattelse af hvem du er, giver en letheds- og lykkefølelse, som jeg kun oplever på samme måde i yogaens univers. Her har vi ikke brug for salgstaler eller fancy ord. Ingen behøver at spørge til din titel, din profession, single eller gift, din sexualitet, om du er supermor, superfar, gammel, ung, vegetar eller kødspiser….. vi er bare ren energi og kommunikerer med accept.

Lige nu, hvor jeg er i Mexico, er der mennesker omkring mig, der kun taler spansk. Jeg taler ikke spansk, men forstår præcis det jeg har brug for at forstå. Ligesom den indianske massørs hænder forstår mit kropssprog og med lethed finder frem til de ømme muskler, forstår jeg havemandens kærlighed til naturen, når jeg sidder på min lille jungle patio, og ser hvordan de passer og plejer hver enkelt plante og dyr med respekt. Jeg kan se og forstå stoltheden over deres historie og traditioner. Det behøver ingen ord, men lyser ud af deres glæde ved at servere traditionel mexicansk mad og vise de fysiske rester af deres forfædres storhed frem. Ligesom min spansktalende guide forstår følelsen af ydmyghed, når jeg en tidlig morgen ved solopgang, står foran Maya pyramiden og stille lader tårerne få frit løb.

At kunne være alene eller sammen, uden etiket, uden varebetegnelse, er det mest udrensende og befriende jeg kan forestille mig. Når du først har sluppet løgnen, forstillelsen, maskeraden, er der ingen vej tilbage til den tilværelse, der pegede frem mod en nødvendig erkendelse af et kursskifte i livet.

Alle de begrænsninger vi ubevidst eller bevidst sætter op for os selv, spænder ben for at leve livet fuldt ud. Det er en kæmpe frihedsfølelse ikke at have noget du skal forsvare eller forklare, men blot frit kan navigere i livet, uden selvbestaltede regler, forestilllinger og alt for mange ord om det, du tror er lykkens vej. Det er som regel ego´ets vej, og det er meget små krummer, der falder fra det bord.

I morgen tager jeg fra Chichen Itza og videre til Tulum. Her skal jeg dyrke Kundalini yoga med ligesindede og engelsksprogede. Det bliver et andet setup, men det glæder jeg mig også til! Her er det yogaen der taler, og dét sprog er universelt.

Ulla Upma Kaur Steen

img_3926-1.jpg

IMG_3917 (1).jpg

Link til en magisk morgen ved pyramiderne her

Reklamer

It is darkest before the dawn

tumblr_nnfhijyzvp1uu29d9o1_1280

Forleden dag, da jeg cyklede rundt i København, så jeg en spiseseddel udenfor en kiosk, hvor teksten lød:

“Hver femte dansker er deprimeret”.

Det kom egentlig ikke bag på mig. Ikke fordi jeg er psykolog eller psykoterapeut, men fordi det er den fornemmelse, der nogen gange sniger sig ind på mig, når jeg observerer mennesker omkring mig i det offentlige rum.

Yogi Bhajan beskrev i 80´erne begrebet “Cold Depression”. Han forudsagde at det ville nå epidemiske højder, når vi nærmede os år 2038. Men allerede nu, synes hans forudsigelse at manifestere sig.

“Cold Depression” betyder at en person er deprimeret, men ikke mærker eller vedkender sig depressionen, da følelserne er lammet eller frosne. Udefra set, synes personen måske heller ikke deprimeret, da vedkommende styrter rundt og har ekstremt travlt. Har så travlt at aftaler ikke holdes, altid kommer for sent, lider af vægtstigning eller vægttab, taler i og checker telefonen konstant og er hele tiden på jagt, efter den næste sensation.

Vi søger udenfor os, for at finde et “mirakelmiddel”, der kan give os det energiboost, som kan gøre, at vi kan performe endnu bedre på jobbet, komme endnu hurtigere gennem uddannelsessystemet, blive endnu bedre forældre, få en endnu smukkere og yngre krop osv., osv., osv.

Det er vi simpelthen ikke “konstrueret” til. Vores hormon- og nervesystem har ikke ændret sig siden stenalderen og vi er ikke gearet til at møde så voldsomme udfordringer. Yogi Bhajan sagde lidt spøgende, at evolutionen ikke er fulgt med og vi burde have endnu en hormonproducerende kirtel, for at holde stamina i en verden, med ekstreme krav om performance på alle platforme.

Derfor bliver vi alle “smånarkomaner”. Afhængige af udefra kommende kortsigtede energikilder som coffein, sukker, alkohol, piller, ekstrem sport, over- underspisning, tilfældig sex, ultra vold på film og TV.

Det bedøver os og vi TROR på effekten. Vi køber en illusion og lukker af for vores allervigtigste GPS i livet – intuitionen. Vi “forbruger” andre mennesker, for ikke at føle os ensomme, men stiller sjældent spørgsmålet, om det i virkeligheden er dybe, ærlige og ægte venskaber eller kærlighedsforhold.

aaeaaqaaaaaaaaajaaaajddlzjc4zty1ltezymqtndy1yi1hmtjklwi2n2qwndrlnzvkzg

“What we resist persist”

Smerte og sorg i livet er nødvendige følelser for følelsesmæssig vækst og modning.

Det er bare svært at give sig hen til, da vi fra fødslen er gearet til at undgå det ubehagelige og søge mod nydelse. Det ligger nedarvet i vores DNA og har med vores overlevelse at gøre. Når vi så vokser op, lærer vi lynhurtigt at give noget eller nogen udenfor os, skylden for alt det ubehagelige. En anden mulighed er at intellektualisere problemstillingerne og dermed holde dem ude i armslængde. Og så er der jo alle de “bedøvelsesmuligheder”, som beskrevet ovenfor.

Hvis man får hovedpine af at slå hovedet ind i væggen, nytter det ikke noget at sluge et par panodiler og fortsætte aktiviteten!

Megen af den smerte jeg har haft tidligere i mit liv, har været grundet en konstant søgen bort fra det svære i livet. Ville for enhver pris ikke mærke min smerte. I dag byder jeg både det svære og det lette velkommen, som to ligeværdige gæster. Emotionel smerte er ikke en sygdom. Nogen gange kan ekstrem følelsesmæssig smerte, udmønte sig i fysisk smerte og vice versa og begge udtryksformer er kroppens råb til dig, om at blive hørt og taget alvorlig.

Digteren Rumi beskriver det smukt i digtet herunder:

The Guest House
gulen-rumi

This being human is a guest house.
Every morning a new arrival.
A joy, a depression, a meanness,
some momentary awareness comes
as an unexpected visitor.
Welcome and entertain them all!
Even if they are a crowd of sorrows
who violently sweep your house
empty of its furniture,
still, treat each guest honorably.
He may be clearing you out
for some new delight.
The dark thought, the shame, the malice.
meet them at the door laughing and invite them in.
Be grateful for whatever comes.
because each has been sent
as a guide from beyond.
— Jellaludin Rumi,

Jeg kunne skrive en uendelig lang blog om yogaens og i særdeleshed Kundalini yogaens helbredende muligheder, når vi taler om at eliminere stress og depression. Jeg påstår ikke at yoga er den eneste løsning. Der findes mange muligheder og veje til samme mål. Jeg har blot valgt yogaen i mit liv.

Du får herunder en lille kort kriya som kan være et skub i den rigtige retning. Øvelse nr. 1 er en kraftfuld bagudbøjning, The Wheel, som åbner hjertechakraet, smidiggør stramme skuldre og giver en forløsende virkning i kroppen.

Den kan dog være svær, eller nærmest umulig at udføre for mange mennesker. Det skal ikke holde dig fra at udføre kriya´en.

Du kan anvende andre bagudbøjningsøvelser, bl.a.

Bow Pose
Bridge Pose
Camel Pose
Cobra Pose
Fish Pose
Half Frog Pose
Lord of the Dance Pose
One-Legged King Pigeon Pose
Pigeon Pose
Sphinx Pose
Upward-Facing Dog

 

Kundalini Yoga for conquering depression

depression-11. Slowly arch your body up into wheel pose. Inhale through the nose and exhale through the mouth. Breathe slowly, with a deep, full inhale and exhale. 5 Minutes.

depression-22. Come into shoulder stand and from this position, lower your left leg, bringing the toes to the ground behind your head. As you raise your left leg back up to the original position, lower the right leg, bringing the toes to the ground behind your head. Continue this movement. Inhale through the nose and exhale through the mouth. 3 Minutes.
depression-33. Lie down with your legs flat. At the same time roll both the right knee to the right and the left knee to the left. Then roll both knees back to center. Roll the knees rapidly while you breathe from the navel in time with the movement. This exercise adjusts the sacrum and lower back. 5 Minutes.

depression-44. Lie on your back and raise both arms to ninety degrees. Leaving the arms up, alternately raise and lower the legs. As each leg reaches the ninety degree position, grab the foot with the hands and quickly massage your toes. Move quickly. 3 Minutes.
depression-55. Lie down flat on your back and jump like popcorn popping. Move all parts of your body. 4-1/2 Minutes.
depression-66. Lie on your stomach and jump your body all around. Move vigorously. 1-1/2 Minutes.
7. Lie down flat on your stomach and sleep. Relax for 7 Minutes.

 

Ulla Upma Kaur Steen

“Let go”

Oman, 5.-12. marts 2010 256

En varm juli aften var jeg inviteret ud til gode venner, der har et sommerhus beliggende bogstavelig talt i vandkanten.

Det var en af de aftener, der er så sjældne på disse breddegrader. hvor man kan sidde udenfor hele natten, med det bløde blå skandinaviske lys som et lunende tæppe og månen som en lygte, hængt op på himlen, kun for vores skyld.

Jeg overnattede i det lille gæstehus og morgenmaden blev indtaget på nøjagtig samme sted, hvor vi aftenen forinden havde nydt nattens magi.

Lidt henne ad stranden var tre ældre mænd ved at rigge en lille båd til. Mine værter fortalte mig at det var et ritual der havde stået på i årtier. Hver morgen… uden undtagelse og på klokkeslæt, mødes de tre mænd, for at sejle ud og hente dagens fangst. Den ene kommer altid lidt for sent, det er også blevet rituelt og de to andre tilgiver beredvilligt deres ven. De ved, de skal være taknemmelige for at de overhovedet kan mødes. Når man kommer op i den alder, er livet ikke længere en selvfølge og man forstår vigtigheden i, ikke at blive hængende i trivialiteter, der alligevel ikke kan ændres på. Vennen er kommet for sent i 40 år – så lad det nu bare være!

Det fik mig til at tænke på en bog om buddhisme, hvor der stod skrevet at hele Buddha´s katalog af læringer, kan koges ned til en sætning:

“Let Go”

 Jeg tør godt postulere at de tre fiskere hverken dyrker yoga, eller har hørt noget som helst om Dharma, men for mig at se, er dét også spiritualitet. Ikke praktiseret i et ophøjet elfenbenstårn eller på Instagrams fotosider, med akrobatiske yogastillinger  og en solstråle, der rammer fotogent ind i den spirituelle markedsføring, men blot simpelt og enkelt, lige her og nu.

Jeg har efterhånden deltaget i utallige spirituelle sammenkomster på tværs af landegrænser og har mødt de dejligste mennesker. Nogle af dem er blevet mine venner og kollegaer. Til gengæld har jeg også mødt den narcisistiske del af yogaen. Der hvor man helst skal passe ind i en stereotyp af en “rigtig” yogi. Hvor der under overfladen ulmer en mobbekultur, udført i den perfekte asana og udtale  på Sanskrit,  recitering af Sutras og Tattvas, streng vegansk diæt, osv.

Man kan være pakket nok så meget ind i hvide gevandter, stramtsiddende Lululemon tights, malaer og  rejser til utallige Ashrams i Indien, men taler man lettere arrogant ned til, eller dårligt om andre mennesker, der spiser hvidt sukker, drikker kaffe, har det forkerte job, ikke dyrker yoga, eller værre endnu…. dyrker yoga på den urigtige måde  o.s.v,  er det måske på tide at få fødderne på jorden og give sig selv lidt mere omsorg.

Tilgive sig selv for ikke at kunne være den perfekte yogi.

Så bliver det også meget lettere at tilgive andre!

Der er en hårfin grænse mellem at lade sit indre spirituelle lys brænde og lade det skinne så stærkt, at det blænder andre.

Som filosoffen Morten Albæk siger: Der findes ikke den perfekte balance – kun den perfekte ubalance.

Uanset om du er yogalærer eller fisker, har du brug for at blive udfordret i dit syn på verden. Det er i diversiteten, vi bliver udfordret og flytter os som spirituelle individer.

 

IMG_1404

 

Ulla Upma Kaur Steen