Jul, Yoga og Spiritualitet

Jul, Yoga og Spiritualitet

Af Yogalove blogger Ulla Steen

Den 24. december fejrer vi fødselsdag for en Siddha, en fredsbebuder – en spirituel mester, som blev født for ca. 2018 år siden.

Det budskab som dengang blev bragt til menneskeheden, var meget lig det, som buddhistiske munke, indiske guruer og Dalai Lama for den sags skyld, har til vor tids mennesker….. Enkelhed, ydmyghed og næstekærlighed.

Tab af tro og spiritualitet

Da vores Siddha blev født i år 0, var Romerriget i opløsning på grund af dekadence,
materialisme, sociale og religiøse forandringer. Det ligger snublende nært at trække en parallel til vores tid. Når troen og spiritualiteten skubbes længere og længere bort til fordel for grådighed og umenneskelighed, er der en stor risiko for, at det enkelte menneskes eneste mål i livet er drevet af begær, arrogance, hovmod, griskhed og jalousi.

Som gøgleren og filmskaberen Erik Clausen udtalte i et interview: “ Den største ulykke for os moderne mennesker er, at vi lever uden Gud” Hermed mener han nok ikke bogstavelig talt Gud, men måske mere vores mangel på åndelige, menneskelige og sociale værdier.

Idealmennesket

På byzantinske malerier af Jesusbarnet og Jomfru Maria, vil de ofte være afbilledet
med en halo (glorie) om hovedet. Det signalerer til beskueren, at her har vi at gøre
med et helt specielt menneske, ofte i forbindelse med uegennyttig livsførelse.

Det fremstiller idealmennesket, lyset og det ufejlbarlige.

Det findes desværre nok ikke i rendyrket form. Søger man det, ligger hykleriet lige for.

Det vidste vores Siddha fra år 0 godt. Men han vidste også, at vi alle rummer den samme mulighed for at lyse.

Som Yogi Bhajan siger: “Everybody is a candle, true. But everybody is not lit”

Det kræver øvelse… en fast og stabil spirituel praksis at få “lys i pæren”, da vi som mennesker er i evig konflikt os selv. En konflikt mellem egoet og altruismen. Et emne utallige digtere, forfattere og filmskabere har beskæftiget sig med, da det ræsonnerer i alle menneskelige livsvilkår.

Det eneste værn mod at lade det mørke få overtaget, er et stabilt og vedvarende arbejde med sig selv. Vi alle rummer “the dark side” og den eneste måde vi kan bekæmpe det, er ved at kigge indad, og forstå os selv og dermed andre. Som det siges klart og tydeligt i 1. sutra i Kundalini yogaens 5 sutras: “Recognize that the other person is you”

Meditation

I Kundalini Yoga har vi et begreb som hedder The Arcline, hvilket kan sammenlignes
med de ikoniske afbildninger af den lysende cirkel omkring hovedet på helgener, guder og guruer. The Arcline er den 6. “krop” i “The Ten Bodies”, som er en eksistentiel lære om det at være menneske på mange planer, ikke kun det fysiske. En stærk Arcline betyder, at man har integritet og autencitet og ikke kun leverer tomme ord og floskler, man omsætter ord til handling, til gavn for sig selv og sine medmennesker.

Du kan ikke købe dig til autencitet og integritet. Der er kun en vej og den går gennem fordybelse, meditation og selvforståelse. Det har vise mænd og kvinder vidst i alle tider. Det er ikke breaking news. Min julegave til dig er en meditation til at styrke din Arcline. Den passer så fint ind i julens budskab, så sæt dig på din yogamåtte eller i en blød stol, luk øjnene og tag et par dybe åndedræt.

Sæt musik på anlægget – gerne “Wahe Guru – Connection and Intuition” med Mirabei

Ceiba fra albummet “Sacred Love Meditations” Følg den vedlagte meditations “opskrift”, og den gode julestemning vil stige i takt med hver Wahe Guru, som oversat betyder, at gå glædesfyldt fra mørke til lys – fra ignorance til forståelse.

Bare et lille godt råd, som alternativ til at spurte rundt med stress og overtræk på
kontoen.

God Jul

Ulla Upma Kaur Steen

 

Meditation for rensning af “The Arcline” og Karmiske ophobninger

Undervist første gang af Yogi Bhajan August 1996.

Siddestilling og mudra: Sid i Easy Pose med ret ryg. Lad overarme og albuer være afspændte og lad underarmene strække lige ud fra kroppen. Håndfladerne åbne og pegende op mod himlen. Lad nu håndfladerne samle sig til en lille skål og placer dem ca. 10 cm over knæene.

Bevægelse: Skub armene op, stræk hænderne og armene så langt bagover skuldrene som du kan. Det er lidt ligesom du løfter vand op fra punktet over knæene og kaster det bagover dine skuldre, mens du giver et lille skub med håndleddene.

Gentag bevægelsen. Bevægelsen er blød, elegant og flyder med musikken og mantraet Wahe Guru.

Du kan chante mantraet Wahe Guru mentalt eller bruge din stemme.

Drishti: Øjnene er lukkede

Afslutning: Tag en dyb indånding og stræk din hænder og arme så langt tilbage i bevægelsen som muligt. Hold din indånding 10-15 sekunder. Udånding. Gentag 3 gange og afspænd i hele kroppen. 

Tid:11 – 31 minutter

 

 

Reklamer

Sodarshan Chakra Kriya – “lykkepillen” uden bivirkninger

 

They-Said-It

For ca. halvandet år siden var jeg i Los Angeles hvor jeg deltog i “21 Stages of Meditation”. En uge i selskab med utallige andre kundalini yogier fra hele verden og ikke mindst underviserne Harijiwan and Tej, som begge har været elever hos Yogi Bhajan.

Det var en hård uge på mange måder. Dels at sidde i et overfyldt yogalokale tæt på Venice beach, mens solen strålede fra en skyfri himmel udenfor vinduerne. Velvidende at du først blev “sluppet løs” sidst på dagen, efter 8-9 timer på yogamåtten.

Hele ugen bestod af meditationer i varierende sværhedsgrad og tidsintervaller. Jeg tror alle mine deltagere kender anstrengelsen ved at sidde i Easy Pose og  holde armene over hovedet i 11 minutter.  Der er heller ingen tvivl om nydelsen, når armene sænkes og energien flyder frit og berusende gennem kroppen.

Mange af meditationerne på “21 stages of meditation” svingede tidsmæssigt mellem 31 – 62 minutter. Det var hårdt, selv for en garvet yogalærer – “trust me”!! Men til gengæld også efterfølgende proportionelt velgørende.

Sodarshan chakra kriya var programsat til 2,5 time, den sidste dag på uddannelsen. Jeg frygtede på forhånd at jeg ikke ville kunne gennemføre. Jeg prøvede at overbevise mig selv om at det nok skulle gå……?? og at det var helt i orden, hvis jeg måtte kaste håndklædet i ringen og stoppe før tid.

Sådan gik det heldigvis ikke. Jeg gennemførte…. Der skete nemlig det, at sindet, tankerne, bekymringerne o.s.v. forsvandt og kroppen overtog. Oplevelsen af stilhed helt inde i knoglerne havde jeg aldrig nogensinde prøvet før, og da de 2,5 time var gået, kunne jeg mentalt godt have fortsat. Jeg indrømmer dog, at følelsen af at have to ben forlængst var forsvundet!

Hvorfor?

Sodarshan chakra Kriya er en af det absolut mest kraftfulde, effektive og udrensende meditationer der findes.  Som Yogi Bhajan siger:

“Conquer your mind and you will conquer the world

Which mind?

The Conscious mind? No.

The supreme conscious mind? No

Which mind? The subconscious mind.

If you conquer your subconscious mind, then you win the world.”

Sodarshan chakra Kriya er udrensende for kroppen på mange forskellige planer. Underbevidstheden som Yogi Bhajan refererer til i citatet ovenover, er en af de faktorer som spænder allermest ben for os på det mentale plan. Den kører “showet” 95% af tiden, baseret på instinkter og tidligere oplevelser i livet.

Et eksempel:

For mange år siden arbejdede jeg på et kontor. En af mine kollegaer var en yngre svensk kvinde med et iltert temperament. Man kunne tydeligt se, at hun kæmpede med de 95% ubevidsthed, der var ved at eksplodere hele tiden, men oftest kunne hun styre det, ved at sætte de 5% bevidsthed i som prop. Ingen tvivl om, hun var bange for den vulkan, der sydede og hele tiden var på randen af udbrud.

Og selvfølgelig sprang proppen af på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter. Folk begyndte at trække sig fra hende. Det var simpelthen så ærgerligt, fordi hun havde faktisk de bedste intentioner, men formåede ikke at få dem til at brænde igennem den ildspyende facon. Det blev hendes karma. Folk trak sig og undgik hende i både arbejdsmæssige og sociale sammenhænge.

Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, ville jeg helt sikkert have givet hende Sodarshan chakra Kriya. Om hun så ville have benyttet sig af den, tør jeg ikke gætte på. Men den ville helt sikkert have fået hendes gode intentioner til at skinne tydeligere igennem den tunge vulkan tåge.

Sodarshan chakra kriya er som en effektiv rengøringshjælp, der fjerner alt det ophobede “snavs.” Flytter lidt om på procentsatserne, således det bevidste efterhånden tilegner sig lidt mere terræn.

Du behøver ikke sidde i 2,5 time hver dag… bare et par minutter vil gøre en kæmpe forskel. Du kan starte blidt og langsomt arbejde dig fremad. Ligesom eventyret om Haren og Skildpadden. Stille og roligt arbejde sig hen mod målet!

 

Udførelse af Sodarshan chakra kriya

b724f77d78e5bdb89bf1a048cda112b8

Sid i Easy Pose (skrædderstilling) eller på en stol med en let Jalandhar Bandha (halslås)

Drishti (fixpunkt) er næsetippen. Sodarshan chakra kriya udføres ikke med lukkede øjne.

Mantra: Wha-Hay Guroo (betyder ekstase og repræsenterer højere bevidsthed. At chante dette mantra, tiltrækker guddommelig energi)

Mudra og åndedræt: Luk højre næsebor med højre tommelfinger. Indånd langsomt gennem venstre næsebor. Samtidig med at du mentalt chanter Wha-Hay-Guroo 16 gange, pumper du navlen 3 gange. 1 gang for Wha, 1 gang for Hay og 1 gang for Guroo. Ialt 48 ubrudte pump. (Se modifikationer nedenfor).

Herefter flytter du tommelfingeren væk fra højre næsebor samtidig med at du lukker venstre næsebor med lille- eller pegefinger og foretager en dyb udånding gennem højre næsebor.

Processen gentages (se nedenfor med hensyn til tidsintervaller).

Afslutning: Foretag en indånding gennem begge næsebor. Hold indåndingen inde i 5-10 sekunder og foretag en lang udånding. Stræk armene over hovedet og ryst hele kroppen i et minut, så energien kan fordeles.

Der er ingen faste forskrifter for, hvor længe du tidsmæssigt bør eller kan blive i Sodarshan chakra Kriya. Det afhænger af din formåen, træning osv. Herunder vil jeg dog angive forskellige trin i processen, således du kan starte mere forsigtigt, og langsomt arbejde dig frem.

Udfør kriya´en hver dag, for at opnå de bedste resultater. Du kan tilpasse tiden til din hverdag, således det ikke bliver endnu et stress moment.

 

Sodarshan chakra kriya for begyndere:

Pump 1 gang for hver gentagelse af mantraet “Wah Hey Guru”, således du pumper 16 gange pr. holdt åndedræt. Pump let, indtil det føles ok. Du kan starte med 3 minutter og langsomt over tid, forøge tiden til 11 minutter.

Sodarshan chakra kriya for let øvede:

Pump to gange for hver gentagelse af mantraet “Wah Hey Guru”, gerne med kraftfuld pump af maven. Fra 11 minutter til 22 minutter til 31 minutter.

Sodarshan chakra kriya for øvede

Pump tre gange for hver gentagelse af mantraet “Wah Hey Guru”, kraftfuldt, 31 minutter.

Perfektion af Sodarshan chakra kriya

Pump tre gange for hver gentagelse af mantraet “Wah Hey Guru” kraftfuldt, 62 minutter op til 2,5 time

Forholdsregler

Sodarshan chakra Kriya har utallige helbredsmæssige fordele. Dog frarådes den til gravide, mennesker med åndedrætsbesvær, hvis du er nyopereret i mave eller brystregion, indtager stærk psykofarmaka, eller lignende medicinske tilstande hvor mavepumpning ikke er tilrådeligt. Tal altid med din læge hvis du er i tvivl.

Sidst, men ikke mindst….. træn den med din yogalærer. Det er sikrest og bedst. Når du mestrer teknikken, kan den udføres hvorsomhelst og nårsomhelst.
Unknown

Til at understøtte min praksis af Sodershan chakra kriya, bruger jeg Snatam Kaur´s Tantric Wahe Guru.

Der arrangeres to workshops i udførelsen af Sodarshan chakra Kriya. I København den 5. august 2017 og i Studio Flow, Svendborg den 26. august 2017. Du kan se indhold, pris og tidspunkt her

God fornøjelse!

Ulla Upma Kaur Steen

 

Mænd og kvinder i yoga

img_4329

Når man i den vestlige del af verden ser ind i et yogalokale, er det næsten med 99% sikkerhed kvinder, der optager de fleste yogamåtter.

Det kan nogen gange undre, da yoga oprindeligt opstod som en “mand til mand” praksis.

De fleste Yogaskrifter og Sutraer er skrevet af mænd og det er ikke mere end 80 år siden… i 1937, at yogaens “førstedame”, Indra Devi, fik “tilladelse” til at deltage i Sri Krishnamacharya lektioner i Myosore, Indien.

En Ashram som per tradition, var 100% mandsdomineret.

Det er Indra Devi´s fortjeneste, vi i dag har så mange kvinder i yoga. Sammen med bl.a. B.K.S. Iyengar (Iyengar yoga) og Pattabhi Jois (Asthanga yoga) spredte hun budskabet, først i Shanghai, USA og siden til resten af den vestlige verden.

Både Sri Krishnamacharya og Yogi Bhajan (Kundalini yoga), var stærke fortalere for kvinder i yoga. Det må man sige de har haft succes med. Ifølge Yoga Alliance er antallet af yoga udøvere i USA steget fra

20.4 millioner i 2012 til over 36 millioner i 2016.

72% udgøres af kvinder.

Denne ubalance skyldes nok ikke blot biologiske forskelle, men også i de forbilleder vi i Vesten har af en rigtig mand.

Tænk blot på de tidlige mandsdominerede westernfilm efterfulgt af James Bonds utallige sejrstogter og et af de nyeste skud på stammen – HBO Nordic serien “Vikings” og mange, mange flere!

Alle repræsenterer de et mandebillede, som er præget af aggressivitet og konkurrence. Som i John Wayne´s “A man got to do what a man´s got to do”.

Disse “dyder” er svært forenelige med yoga.

Måske er det et postulat, men umiddelbart ser det ud til, at det er kulturelt og biologisk sværere for mænd at acceptere yogaens ydmyghed og at der ikke er noget endemål.

Yoga er aldrig er noget man kommer til at mestre, men den husker os hele tiden på, at uanset hvor hvor mange år, eller hvor langt man synes man er nået i forhold til asanas og mental praksis, vil der ALTID være begrænsninger i ego´et, som vi kan arbejde videre med.

Min oplevelse er dog, at når mænd først mærker yogaens gavnlige virkninger, bliver de “hooked” og ofte yderst dedikerede.

For både mænd og kvinder viser det sig, at har man en stabil praksis gennem lang tid, vil det feminine og maskuline efterhånden balanceres. Og det er præcis det, som yoga byder ind med. Hatha yoga betyder i sin enkelthed at forene det maskuline HA og det feminine THA. Solen og månens energier.

Det er ikke kun hormoner og kønsorganer der definerer os som køn. Der er også mere subtile energier, der flyder forskelligt i os. Det ser ud til at kvinder har større naturlig tilgang til det spirituelle, hvor det kræver større disciplin hos mænd at finde og fastholde samme.

Netop denne forskel udtrykkes klart i Kundalini yoga traditionen, hvor Yogi Bhajan har givet specifikke anvisninger til både den kvindelige og mandlige praksis. Da kvinder går gennem dramtiske ændringer i kroppen ved menustration, graviditet, menopause osv., findes der masser af bøger og anvisninger for enhver periode af kvindens liv.

Men også bogen “Man to Man”, giver anvisninger til manden indenfor bl.a. kommunikation, sexualitet, spisevaner og selvfølgelig Kundalini yoga øvelser. En bog som jeg vil anbefale mine mandlige yogier at læse!

 

880-300x300

 

Jeg kan se på mine workshops og retreats at der langsomt, men stabilt, kommer flere og flere mænd med.

Også på yogalæreruddannelserne ses trenden.

Heldigvis!

Vi har brug for kvinder, der har focus, styrke og udholdenhed, ligesom som vi har brug for mænd, der er åbne og modtagelige.

Det betyder nødvendigvis ikke, at vi søger hen mod det androgyne samfund, men mod en større balancering af vores individuelle styrker på tværs af moral- og opdragelsesdogmer.

“The sun and moon are different, but they share the same sky”

 

screen-shot-2015-02-23-at-5-37-31-pm

 

Mantra der styrker den feminine og skabende kraft

Adi Shakti

Adi Shakti, Adi Shakti, Adi Shakti, Namo Namo
Sarab Shakti, Sarab Shakti, Sarab Shakti, Namo Namo
Pritham Bhagvati, Pritham Bhagvati, Pritham Bhagvati, Namo Namo
Kundalini Mata Shakti, Mata Shakti, Namo Namo

Mantra der styrker der mandlige guddommelige kraft

Har Singh Nar Singh

Har singh nar singh neel naaraayan, guroo sikh guroo singh har har gayan,
wha-hay guroo wha-hay guroo, har har dhiayan, saakhat nindak dusht mathaayan

 

Ulla Upma Kaur Steen

 

Addiction

Oman, 5.-12. marts 2010 219

Jeg vil vove den påstand at vi alle lider af en eller anden form for afhængighed eller spiseforstyrrelse.

I den vestlige verden er vi konstant omgivet af fristelser og hurtige fix.  Hvis vi starter i det lille misbrug…. Din mobiltelefon…, hvor mange gange om dagen tager du ikke lige et check på indkomne mails eller likes/beskeder på Facebook?

Du går eller kører ikke langt, før fastfoodkæder frister med Photoshoppede reklamer for usund og fedende mad og læskedrikke. Utallige TV kanaler der lokker med sensationsoverskrifter, der pirrer din nysgerrighed og hjernens belønningscenter.
Alle disse små afhængigheder udløser stoffet dopamin i hjernen, men problemet er at dette center slet er ikke gearet til den massive udvikling af stimulanser.

Belønningscentret er urgammelt, og i stenalderen var der ikke en McDonald eller Burger King på hvert gadehjørne, for ikke at tale om de mere hardcore stimulanser som alkohol og narkotika.

Hjernen har ikke forandret sig meget, siden vores forfædre slog sig løs på stepperne, og med den overflod af stimulanser vi har idag, overstimuleres hjernen, med det resultat at vi alle i større eller mindre grad, bliver afhængige misbrugere. Vi har opbygget samfund, hvor det næsten er umuligt ikke at blive afhængige af et eller andet. Tag ord som arbejdsnarkomani, sexafhængig, nikotinafhængig, spilafhængig, sukkerafhængig, medicinafhængig… osv. osv.

Da Yogi Bhajan kom til USA i 60´erne, hvor ungdomsoprøret var i fuldt blomsterflor, blev han forfærdet over at se, hvordan unge mennesker misbrugte bevidsthedsudvidende stoffer, i jagten på at finde alternative livsformer og bryde med 1950´ernes snærende bånd.

Han udtalte: “Alle former for narkotika og rusmidler er voldtægt af kroppen. De stimulerer områder af kroppen, der slet ikke er modne til at blive stimuleret. Det er kunstigt, og du har ikke fortjent disse dopaminer ad naturlig vej, derfor vil der komme en regning. Regningen lyder på: Tab af familie og relationer, sundhed og i sidste ende døden.”

Han startede sin undervisningspraksis i disse år. Det klare formål var at reparere de skader folk havde påført sig selv og få dem til at mærke, at man sagtens kan opnå følelsen af lykke og tilfredshed, uden at ødelægge liv og helbred. Tværtimod gennem denne praksis ikke bare mærke dopaminerne i kroppen, men samtidig give kroppen styrken til selvhelbredelse.

Her mange år efter Yogi Bhajan startede sin undervisning, er den visdom Kundalini yoga har givet os stadig super aktuel, måske mere end nogensinde.
Afhængighed er et komplekst problem som ikke bare løses med et NEJ!

Det er både på det fysiske og mentale plan der skal arbejdes. Misbrugere er ofte følsomme personer der måske har udviklet depression, angst og stress.

Kundalini yoga er et kendt og anerkendt redskab til at ændre denne tvangsadfærd. Gennem kriyas, åndedrætsøvelser, meditation og ernæringsmæssige ændringer, kan disse afhængighedsmønstre i hjernen og nervesystemet ændres. Et stærkt nervesystem er utrolig vigtigt i kampen mod lysten til at gentage indarbejdede afhængighedsmønstre.

Kundalini yogaens meditationer benytter mantras og bevægelse, hvilket påvirker hjernen direkte og dermed er med til at løsne blokeringer og ophobede giftstoffer i kroppen.

Gong´ens helbredende vibrationer “resetter” hjernen og kan sammenlignes med Ctrl+Alt+Del…. på din computer. Når vi “resettes” har vi mulighed for at installere nye programmer som kan føre os mod en sundere og mere hensigtsmæssig livsstil.

Og så må vi heller ikke glemme betydningen af fællesskabet. Når vi arbejder mod samme mål, chanter og synger sammen, opstår følelsen af et fællesskab – et community. Vi begynder at fjerne blikket fra det selvoptagede, til en mere givende og uselvisk adfærd.

Kundalini yoga erstatter ikke et allerede igangsat forløb, men kan være et rigtig godt supplement. Husk altid at kontakte din læge eller behandler hvis du er i tvivl.

Ulla Upma Kaur Steen

 

May The Long Time Sun, Shine Upon You

Heart_Shaped_Sun_by_iFreeze

May the long time sun,

Shine upon you,

All love surround you,

And the pure light within you,

Guide your way on

Den smukke “Sunshine Blessing” er oprindelig en irsk folkesang, som Yogi Bhajan i 1960´erne valgte som afslutningssang efter hver Kundalini lektion.

Sid i Easy Pose (let skrædderstilling) med ret ryg og hænderne foran brystet i Prayer Pose. Luk øjnene, tag et par dybe åndedræt og syng den smukke “Sunshine song”, efterfulgt af 3 x mantraet “Sat Nam” (sandhed er min identitet), lang Sat og kort Nam.

Den smukkeste måde at sende hinanden afsted med vibrationer af sandhed og kærlighed.

Der findes mange udgaver af “The Sunshine Song”. Her i Studio Flow bruger vi oftest Paul Wheeler´s udgave. Den kan du finde på Spotify ved at trykke på dette link:

SAT NAM

Ulla Upma Kaur Steen